Lotus´ første stik og barselsvisit i Hjallerup…

Lotus skulle ned og stikkes i dag. Ikke et hit hos hendes mor. Åh, hvor jeg altså bare synes det var synd for hende og jer, der kender mig ved hvor bange jeg er for nåle. Måtte pænt sidde og spille tapper hos lægen. hi hi. Men Lotus tog det nu pænt. Hun blev selvfølgelig gal da hun blev prikket, men så var det heller ikke værre.

Naboerne tog hjem lidt i 10 her til morgen efter en omgang morgenmad. Sikke en dejlig aften/nat/morgen. Vi kan godt mærke vi kom noget sent i seng igår og fik lidt indenbords. John var også ude og ofre sig mit om natten. hi hi. Må vist hellere få ham i træning så han kan holde sig til brylluppet.. hi hi.

I dag har vi bare kørt en lille tur og bare nusset rundt. Kl. 18 tog vi over til Bitten og Jørgen, som havde invitereret på aftensmad. Vi havde også en lille ting med til lille søde Nanny. Så dejlig hun er. John var godt nok noget betænklig ved jeg gik rundt med hende. hi hi. “Vi skal ikke have flere Gitte” sagde han gentagende gange!

Da vi kom hjem fik vi smurt madpakker og gjort klar til vores udflugt i morgen. Vi skal på Voergård Slot sammen med Maiken og Nicke + deres unger. Det glæder vi os rigtig meget til. Har hørt rigtig meget godt om stedet. Det skulle virkelig være en stor oplevelse og jeg elsker virkelig sådan noget. Slotte, skuespil, riddere m.m. Er virkelig spændt!!

Bålhygge…

Vi fik den skøre ide at vi ville ligge i telt/sove i campingvogn og lave bål om aftenen. Vi inviterede også de skønne naboer og de var med på ideen. De troppede op med deres campingvogn også. Hvor er de herlige!! Vi aftalte vi selv stod for maden i hver vores lille familier og fik grillet til aften ude i haven. Efter aftensmaden gik vi over og tændte bålet og lavede snobrød. De var altså bare ikke lige så gode som jeg husker de var som barn. Hi hi. Men, vi skulle lige prøve. Vi lavede også skumfiduser. Et stort hit. Uhhhmmm mums. Ebbe kom også forbi. Hennings tidligere ejer. Han ville lige ud og hilse på Henning. Han synes Henning var blevet rigtig fin. De fik lige en øl og somersby med foran bålet. Rigtig hyggeligt. Da der begyndte at blive lidt mørkt og det var småt med at finde mere brændbart, måtte vi have en ofring. Det gik ud over min gamle printer. Nøøøj den kunne brænde – og længe!

Farm Fun…

Hyggelig dag i Farm Fun blev det til. Vi kørte hjemmefra kl. 9 og var lige på guidet tur rundt i Frederikshavn og omegn. Skulle jo lige vise vore kære venner hvor vi har boet osv.

Vi har aldrig været i Farm Fun før og må da sige vi blev positivt overrasket. Chili elskede det i hvert fald. Især fordi hun blev kørt rundt sammen med Morten i trakvognen af Lasse.

Vi havde selv smurt madpakker – hvilket var en noget underlig oplevelse at sidde der i småregn og med en stank af ged. Men hyggeligt var det da.

Inden vi tog fra Farm Fun fik vi voksne lige en kop kaffe mens ungerne fik en is og fik hoppet det sidste krudt af sig på stedets hoppepuder.

Vi rundede lige vejen af gågaden i Frederikshavn, hvor der blev købt kager og kigget lidt på lidt forskelligt. Nu sidder vi her og er godt trætte. Begge unger snorksover. John sover vist også – lyder det til. hi hi. Jeg har gang i aftensmaden. Tror ikke det bliver til en hel masse i aften, andet sofahygge.

Tak Lasse, Mette, Morten og Merle for en rigtig hyggelig dag smiley

Barselsvisit i Fr.havn og dejlig aftentur på hesteryg…

John har haft travlt med at flytte høet op på høloftet og Bendt har været her og hentet en del af hans andel. Han har lånt hestetraileren og kører så frem og tilbage (bor i Frederikshavn). Der kan være en 43 baller i af gangen – Så det tager lidt tid med 400 baller hø. Harley var også med derude – men sad desværre fast i ballerne.. ha ha. Det så herresjovt ud!

Elliort

Vi var i eftermiddags oppe og se svigerforældrenes nye lille føllebølle. Så sød! Elliort er den kommet til at hedde.

Da vi kom hjem gik vi igang med at klargøre vores tur til Farm Fun i morgen. Vi skal derop sammen med Lasse, Mette, Morten og Merle. Chili glæder sig rigtig meget til at se “Dyrerne på Landet” som hun siger…

Jens og jeg tog en aftentur hen forbi Svend Åge og Birthe og ellers fuld fart ud af markvejen. En rigtig mark-fræser som vi kalder det. Så skønt. Hilste lige hurtigt på Birhte, der kom gående med Anton. Nu må vi hellere komme i seng så vi er friske til Farm Fun imorgen.

Mini høstfest i sommerhuset…

Morfar med Lotus og Chili…

Birthe og Svend Åge havde inviteret os og min far samt søster til “høstfest” i sommerhuset.

Hele banden på vej mod stranden…

Birthe lavede som altid rigtig god mad – og vi var alle godt forspiste. Lotus var dog stadig noget mærket af sin kommende tand og var lidt pjevset at have med. Annika havde sin el-stol med og det gik over stok og sten i fuld fart. Chili kunne næsten ikke følge med.

Svend Åge og Anton Berg…

Moster og Chili…

Det gik fint med Lotus i nat – hun vågnede dog en enkelt gang. Det havde vi også forventet da hun ikke spiste ret godt i går. Den tand driller hende godt nok meget. Det er så synd for hende.