Lotus´ første stik og barselsvisit i Hjallerup…

Lotus skulle ned og stikkes i dag. Ikke et hit hos hendes mor. Åh, hvor jeg altså bare synes det var synd for hende og jer, der kender mig ved hvor bange jeg er for nåle. Måtte pænt sidde og spille tapper hos lægen. hi hi. Men Lotus tog det nu pænt. Hun blev selvfølgelig gal da hun blev prikket, men så var det heller ikke værre.

Naboerne tog hjem lidt i 10 her til morgen efter en omgang morgenmad. Sikke en dejlig aften/nat/morgen. Vi kan godt mærke vi kom noget sent i seng igår og fik lidt indenbords. John var også ude og ofre sig mit om natten. hi hi. Må vist hellere få ham i træning så han kan holde sig til brylluppet.. hi hi.

I dag har vi bare kørt en lille tur og bare nusset rundt. Kl. 18 tog vi over til Bitten og Jørgen, som havde invitereret på aftensmad. Vi havde også en lille ting med til lille søde Nanny. Så dejlig hun er. John var godt nok noget betænklig ved jeg gik rundt med hende. hi hi. “Vi skal ikke have flere Gitte” sagde han gentagende gange!

Da vi kom hjem fik vi smurt madpakker og gjort klar til vores udflugt i morgen. Vi skal på Voergård Slot sammen med Maiken og Nicke + deres unger. Det glæder vi os rigtig meget til. Har hørt rigtig meget godt om stedet. Det skulle virkelig være en stor oplevelse og jeg elsker virkelig sådan noget. Slotte, skuespil, riddere m.m. Er virkelig spændt!!

Bålhygge…

Vi fik den skøre ide at vi ville ligge i telt/sove i campingvogn og lave bål om aftenen. Vi inviterede også de skønne naboer og de var med på ideen. De troppede op med deres campingvogn også. Hvor er de herlige!! Vi aftalte vi selv stod for maden i hver vores lille familier og fik grillet til aften ude i haven. Efter aftensmaden gik vi over og tændte bålet og lavede snobrød. De var altså bare ikke lige så gode som jeg husker de var som barn. Hi hi. Men, vi skulle lige prøve. Vi lavede også skumfiduser. Et stort hit. Uhhhmmm mums. Ebbe kom også forbi. Hennings tidligere ejer. Han ville lige ud og hilse på Henning. Han synes Henning var blevet rigtig fin. De fik lige en øl og somersby med foran bålet. Rigtig hyggeligt. Da der begyndte at blive lidt mørkt og det var småt med at finde mere brændbart, måtte vi have en ofring. Det gik ud over min gamle printer. Nøøøj den kunne brænde – og længe!