Endelig weekend…

Jeg var lige et smut forbi min jordemoder i dag. Har de sidste par dage haft det virkelig skidt – troede jeg var ved at få influenza pga den grimme kvalme jeg har haft + jeg havde rimeligt ondt. Fik ringet til jordemoderen, som gerne lige ville se mig. Hun kunne så mærke babys hoved – men det var ikke ensbetydende med at fødslen lige var på trapperne – heldigvis.

Sneen er kommet væltende ind i dag – er noget spændt på om vi er helt lukket inde i morgen? Godt vi har den gule traktor, så vi kan komme fra huset. Vi skal nemlig til møde i Aabybro i morgen formiddag ved Aabybro Teltudlejning om en totalløsning til vores bryllup. Det er vi begge noget spændte på.

Der poppede også lige en lille invitation ind på sms efter aftensmaden. Det var vores søde naboer, der inviterede på aftensmad i morgen. Det glæder vi os alle tre til – og hvis vi nu skulle sne inde – kan vi jo altid bare gå derover. Skønt smiley

Aftenen går med is til Disney Sjov. Chili er lidt træt og skal vist i seng inden Xfactor går i gang.

Håber I alle får en rigtig dejlig weekend…

Hyggedag sammen med moar..

Ih, hvor har vi altså bare hygget i dag. Sov længe og sad og spiste morgenmad foran tvet til lidt tegnefilm. Derefter tog vi i centret, hvor Chili fik en Ulvepose i Bilka. Chili havde fået sine lommepenge med – 50 kr. og dem skulle vi jo have brugt. Vi tog en tur i BR, men de havde ikke rigtig noget, hun kunne bruge og derfor endte vi i Toys R´Us – et hit!! Chili fandt to bamser fra Disney – Mickey Mouse og Mini til 20 kr. stykket. Så stolt den lille dame var. Især fordi hun selv gav kassedamen pengene og lå selv bamserne op på båndet.

Turen sluttede af på Mc Donalds hvor vi begge fik “Burgermad” som Chili kalder det. Nu er Chili gået kold og har lagt sig op på sit værelse.

Så blev der tømt ud i vennelisten

Kender I ikke det, at man lige kigger ens venneliste på Fjæsen igennem og ser at rigtig mange snakker man overhovedet ikke med når det kommer til stykket? – eller andre ville man ikke engang hilse på hvis man mødte dem nede i byen? Jeg har i hvert fald fået ryddet godt op i “vennerne” og nu har jeg kun venner som jeg ville snakke med udenfor fjæsen og “har noget sammen med”.