Jeg har taget tilløb længe… men nu siger jeg det højt

Det her indlæg har jeg skrevet og slettet. Lagt i kladder. Tænkt over det. Skjult det og gjort det privat. Været i tvivl om. Fordi det føles sårbart. Og lidt skamfuldt. Men jeg vil gerne være ærlig – og måske sidder du derude og har det på samme måde.

Jeg er startet på Wegovy, vægttabsmedicinen, i dag. Og det føles ærligt talt som en stor beslutning – ikke kun fysisk, men også mentalt. For jeg har altid haft en idé om, at jeg gerne ville kunne klare det selv. At jeg burde kunne tabe mig uden hjælp. At det var “det rigtige” og stærkeste at gøre. Men virkeligheden er bare en anden.

Jeg har allerede tabt mig 10 kilo siden september sidst år, uden hjælp – og det er jeg stolt af. Men jeg gik i stå. Kroppen gik i stå. Og det gjorde mit mod lidt også. Jeg rør mig mindre end jeg gerne vil. Mine knæ gør ondt. Hver eneste dag. Og især hvis jeg prøver at være aktiv og gøre noget godt for mig selv. Det er den ondeste cirkel: Jeg vil røre mig mere, men jeg kan ikke. Føler mig fanget i min egen krop. Svømmer hver morgen og det bliver jeg ved med. Jeg cykler til og fra arbejde. Ikke langt, men bedre end ingenting og så går vi flere ture med hundene.

Det var faktisk smerterne og frustrationen over at ville noget godt for mig selv, men blive bremset af min egen krop, der til sidst fik mig til at tage springet. Så nu starter jeg på Wegovy, ikke fordi det er den nemme løsning – men fordi det føles som et boost. En hjælp til at komme videre. Det er ikke en mirakelkur. Ikke en genvej. Blot en støtte.

Det er en investering i mig selv. En måde at give min krop chancen for at have det bedre. Jeg har tabt mig før – 30 kilo faktisk – og jeg ved, at det kræver arbejde. Men efter min tredje graviditet har kroppen bare ikke ville det samme, og kiloene har sat sig fast.

Det mærkelige er, at jeg egentlig ikke føler mig forkert i min krop – jeg synes ikke, jeg er mindre værd eller grim, fordi jeg vejer mere. Men jeg ved, at min krop ville have det så meget bedre, hvis jeg havde 20-30 kilo mindre at bære rundt på. Det handler ikke om spejlet. Det handler om at afhjælpe smerter. Få mere energi og livskvalitet.

hvorfor føles det stadig som et tabu at sige, jeg er på Wegovy? Hvorfor skammer jeg mig lidt, når jeg fortæller det? For det er jo pisse dyrt. Det er ikke nemt. Det er ikke bare at tage en sprøjte og se kiloene forsvinde. Det er en beslutning. En kamp. En investering i mig selv.

Og nu er jeg her. Et skridt videre. Klar til at tage hånd om mig selv – på den måde, der lige nu giver mening for mig.

Tak fordi du læste med 🧡

___________________________________________________

Vægttabsrejsen del 1:
September 2024: startvægt: 116,9 kg. BMI: 40,5

Vægttabsrejsen del 2:
29. april 2025: startvægt: 106,9 kg. BMI: 37,0

___________________________________________________

Vi er tilbage på sporet med sund kost og gode vaner!

Efter en periode, hvor det måske ikke har været helt let at holde sig på sporet, er vi nu tilbage! Nu er det tid til at tage kontrollen over vores (dårlige) vaner.

I morges var vi oppe tidligt og svømmede en tur i den lokale svømmehal. Det var så forfriskende at starte dagen med noget, der både var godt for kroppen og sindet 🏊‍♀️

Efter morgenmaden tog jeg min cykel og cyklede frem på job. Der er noget helt særligt ved at komme ud i frisk luft og mærke vinden i ansigtet. Det er som om, man får fornyet energi, og det føles virkelig godt at røre sig, selvom jeg ikke har ret langt på job. Glæder mig helt til turen hjem igen 🚴‍♀️

Det er en god følelse at være tilbage i en rutine, hvor vi begynder at tælle kalorierne igen. Det er ikke bare for at tabe de ekstra kilo, men også for at føle sig godt tilpas og sund.

Så nu er det tid til at tage de første skridt mod målet. De ekstra kilo skal af, og jeg er klar til at arbejde for det. Det bliver ikke en let rejse, men det er en rejse, der er værd at tage. Jeg er klar til at investere tid og energi i at få min krop til at fungere på sit allerbedste. Det handler ikke kun om at tabe sig, men om at føle sig godt tilpas, få mere energi og blive den bedste version af mig selv.

Snobrød og hygge foran bålet

Efter en produktiv mandag, fyldt med havearbejde og småprojekter, var der tid til en velfortjent pause. Og hvad er bedre end at slappe af med lidt hygge foran bålet? Vi fik nemlig gang i bålet igen. Mens snobrødene blev bagt, legede hundene løs i haven. Dorte tog sig også en velfortjent lur i vores shelter. Hun er simpelthen den største diva 🤣

Det er sådan en simpel, men fantastisk måde at tilbringe tid sammen på – og noget, vi helt sikkert vil gøre igen, når vejret tillader det. Der er intet som en god aften foran bålet med snobrød, en kolde drikke og masser af gode snakke. 🌲🔥

Der er også lidt ekstra liv i huset i denne uge, for vi har selskab af Eva, vores hunilder, denne gang! Indtil videre har vi én i huset, men når vi skifter uge, og så vil der være to hos Lotus. Hun må kun have 2 med hjem i skifteugerne.

Vi glæder os til at få styr på de sidste små detaljer, så Lotus’ nye værelse bliver helt perfekt, og vi ser frem til, at hun kan nyde det sammen med sine ildere. Men der skal lige købes lidt ekstra materiale hjem i form af træ og maling, før vi kan lukke ilderne ud i voileren. Det må blive et fredagsprojekt, ja det må så!

Fede Dorit har fået killinger

Ikke just den bedste timing vores hunkat havde i går, da hun gik i gang med fødslen. Vi vidste det var lige op over, men havde håbet hun havde født i weekenden, hvor vi var hjemme. Fødslen gik i gang i går aftes ved 21:30 tiden, hvor den første killing tittede ud. Det var en lille bluecream tortie hunkilling. Det er sjovt at se så tydeligt, at man kan se hvilken far, der er til hver killing. Den tortie-farvede er det Steen, der er far. Den sort/hvide er naboens hankat vi har set så tit heroppe og den gråstribede er den anden naboens tilbagevendende hankat (som flyttede ind hos os, da de flyttede) Kaptain, der er far. Han dukkede op igen efter mange år pist forsvundet.

Jeg besluttede mig for at sove hos hende i stuen, for sidste gang skulle hun have hjælp med at få nummer 2 killing ud. Nummer 2 killing kom ud ved midnatstid – en fin gråstribet hankilling og 3. killing kom ud ved 2 tiden i nat – en fin sort/hvid hankilling. De er så fine og så velskabte. Fede Dorit har det også rigtig godt. Næste gang, behøver hun ikke hjælp – hun klarede opgaven denne gang til UG. Men er nu glad for jeg lige tog nattevagten – just in case. Så må jeg drikke lidt mere kaffe i dag og trøste mig med, at jeg har en kort dag på job. Ungerne er helt vilde – de var næsten ikke til at få afsted her til morgen. De ville hellere være hjemme ved killingerne.

I går var en aktiv dag. Jeg fik løbet mine 3 km med Keld – så godt som jeg nu kunne. Kageformen og kærlighedskiloene har taget for meget over – men nu skal det altså være. Vi er mega motiveret. Manden tog en frsik gåtur på 5 km med Niels og jeg en cykeltur på 6 km efter løbeturen. Det kan godt mærkes i lårbasserne. Især efter alt det malerarbejde i weekenden også. Men det føles godt!