Sikke en dejlig weekend det har været. Der har været det lækreste vejr med fuld solskin. Fredag havde vi 2 x legeaftaler med hjemme og jeg kom til frisøren og fik styr på lokkerne. 
Der blev tyndet godt ud i manken. Og er stadig langhåret – hvilket jeg er rigtig glad for. Elsker mit lange hår. Det trængte også voldsomt til en klipning.
Lørdag formiddag havde jeg bestemt mig for at jeg ville ud og løbe mine første 10 km! Det endte desværre ikke så godt, da jeg efter sølle 2 km væltede lige så lang jeg var! AV! Smadrede knæet, hånden, min skulder og fik en hævet læbe og min telefon fik et ordentlig slag. Slask! Og hold da fast det blødte! Og jeg som ikke kan tåle blod! Må indrømme jeg var noget kun pylret da jeg ringede forgæves efter John hele vejen hjem og da jeg mødte ham i udehuset brød jeg helt sammen. Av for pokker det gjorde ondt og alt det blod gjorde det ikke bedre. John fik mig rolig og fik mig vasket og bundet ind og Hello-Kitty plaster kom på – Det hjælper altså bare altid. he he.. Troede faktisk jeg havde brækket mit håndled, men efter nogle timers ro, kunne jeg begynde at bevæge hånden igen. I dag er der næsten ikke noget at mærke – ud over jeg er godt forslået. Så alt i alt er jeg nok meget billigt sluppet.
Lørdag (da jeg var kommet til mig selv igen) var vi til Pløjning med AG og FP i Poulstrup. De begge kørte og lavede et flot stykke arbejde. Vi hyggede det meste af eftermiddagen med at gå og kigge, snakke og bare hygge i Poulstrup med ungerne. John tog dette billede af mig til Pløjning for at vise at Hello-Kitty plaster og en Tuborg kan klare alt og jeg nok var kommet mig efter mit stunt.
Lørdag aften bestemte vi os for at tage ud og spise. Vi valgte at tage på den lokale familie-restaurant – Alanya – i Hjallerup. Det var rigtig lækkert og længe siden vi sidst har været ude og spise sammen alle mand.
Søndag blev så dagen hvor jeg klarede mine første 10 km i ren løb! Kan slet ikke få armene ned igen og er pisse stolt af mig selv. Det er fandme vildt, synes jeg.. Løbe 10 km, bare lige sådan… Det er da noget af en bedrift. Nu sigter jeg efter de 21 km, men det tager nok lidt tid – men er da på vej!