Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Vejen til en kvindes hjerte …

Ja, her er vejen til en kvindes hjerte altså igennem en havetraktor, der kan køre! Kom hjem igår fra job til dette syn. Min havetraktor der fræsende rundt på gårdspladsen. Nyvasket, trimmet og fået det helt store serviceeftersyn. Jeg kan godt lide blomster og få blomster – INGEN TVIVL om det, men det her smeltede mig fuldstændig. Det er virkelig noget, jeg sætter stor pris på og elsker om noget så højt … Jeg er lidt sær, det ved jeg godt. Men, det betyder bare mere for mig, at andre tænker på mig og ved hvad jeg sætter pris på og ved jeg bliver sindssygt glad for – som jeg gjorde i går, da jeg kom hjem og så dette syn. Amen altså! smiley

Ellers så startede jeg jo på job i går, efter et par dage fri med ungerne. Det var nogle dejlige dage, men jeg glædede mig også til at komme på job igen. Det er ovenikøbet en kort uge og korte dage i denne uge for mig, så det er ingen sag at jobbe. Regner med at jeg vil udnytte min korte dag i dag og komme ud og løbe, når jeg har fri. Det er jo en ren fryd, at komme hjem mens der stadig er lyst! Hep hep!
Snakkede også med en gammel, savnet kollega fra Lift-tiden på vej hjem fra job i går. Vi må snart ses, blev vi begge enige om. Der er sket så meget i vores liv siden liften. Så det glæder jeg mig til.

Kvalitetstid med ungerne…

Så er min vinterferie snart slut med ungerne. De skal hjem til deres far i aften indtil lørdag formiddag. Men vi har haft nogle dejlige dage, det er helt sikkert. I går mødtes vi med Pernille og Birgitte oppe i Serritslev, hvor der var Hoppeland. Det var et hit. 20 kr for indgang. Gratis popcorn til børnene og gratis kaffe til de voksne. Slushice for sølle 6 kr. Jamen så kan alle jo være med. Det var også bare mega hyggeligt at se Pernille og Birgitte og få sludret lidt. Om eftermiddagen gik vi i haven og fik ryddet lidt op og renset lidt fliser og stillet havemøblerne på plads. En kop kaffe i solen var bare super hyggeligt. Solen varmede så dejligt. Ungerne fik hoppet lidt trampolin og Phoenix ‘slog græs’. Det var en god dag.
I dag var vejret ikke just til en tur på skaterbanen, så vi tog i skøjtehallen og hvor var det bare et godt træk. Det er 100 år siden jeg sidst har haft et par skøjter på, men efter et par minutter skøjtede jeg derudaf. Chili var selvfølgelig mega blæret og man skulle tro hun aldrig havde lavet andet. Lotus lærte det også til sidst og drønede derud af. Phoenix var en stor dreng og hyggede med at spise kiks og grine af os andre på glatis.
Efter turen i skøjtehallen tog vi ud i Plantorama for at hente endnu en kampfisk hun til den han, der ingen mage havde derhjemme. Det blev en lyserød Rikke. Fin lille fisk.
Øverst til venstre: Rasmus
Nederst til venstre: Rikke
Øverst til højre: Rainbow
Nederst til højre: Roberta

Mini vinterferie godt i gang..

Jeg har ferie sammen med ungerne indtil tirsdag aften. Og vi har allerede skudt vinterferien godt i gang. Jeg fik ungerne hjem lørdag formiddag. Dejligt, at det kunne lade sig gøre, selvom det ikke er min uge. Men så har vi delt vinterferien op imellem os. Dejligt.
Fredag var vi i Ørum til spisning og hygge hos et hold venner. Vi prøvede det der virtual spil, hvor det er ligesom om man selv er med i spillet. Det var simpelthen så sjovt. Bilen lod vi stå, og gik hjem i det fine vejr. Lørdag hentede jeg bilen sammen med Keld og vi rundede også lige en tur i Hundeskoven. Der var sådan et dejligt vejr.
Lørdag var vi også lige hurtigt ude og købte to kampfisk til de to små akvarier vi har fået installeret i stuen. Det er bare så hyggeligt og jeg elsker simpelthen at sidde og kigge på fiskene og de små rejer, der er der i.
Lørdag eftermiddag tog vi tur på hestene. Hovsmeden havde været der om fredagen, så de var i tip top stand til en frisk ridetur. René hoppede på Jens som om han aldrig havde lavet andet. Synes simpelthen han var så modig og sej. Elsker han har mod og ikke mindst lyst til at prøve min interesse og synes det var sjovt.
Lørdag aften var vi alle godt brugte og trætte, så det endte faktisk med vi gik i seng kl. 20 og sov indtil ved 7 tiden i morges. Så var vi også godt veludhvilet.
Dagen i dag stod på lidt rengøring af hytten, lidt praktisk udenfor og så kom Ea og hendes familie og Mads til eftermiddagskaffe. Felix og Phoenix faldt godt i spænd. Og de var også ude og prøve den store traktor. Jeg fik lavet fastelavnsboller. 1. portion lykkes. 2. portion klaskede sammen og 3. brændte på. Øv. Men dem der lykkedes smagte godt og vi fik da en hver til kaffen. Det var så dejligt og hyggeligt at have besøg i dag. Det har igen været en dejlig weekend og nu nyder ungerne og jeg at vi ikke skal tidligt op i morgen. Vi har jo fri, og det skal nydes. Så nu ser vi Lilleper og spiser popcorn. Det er kvalitetstid så det vil noget.

Valentins dag 2019

Sørme om jeg ikke modtog den smukkeste buket blomster på jobbet i går i anledning af Valentins dagen. Føler mig så forkælet og heldig. Dog tabte jeg et væddemål på jobbet angående om jeg fik blomster eller ej leveret. Jeg troede ikke på det og mine kollegaer gjorde – så da jeg så fik blomster tabte jeg en omgang fastelavnsboller fra bageren. Så dem fik jeg hentet til kaffen. ha ha.
Da jeg kom hjem skyndte jeg mig, at gøre huset klart og fodre dyr m.m. Fik tændt lys i hele hytten og dækket op. Fik hentet stjerneskud til sen aftensmad. Herren kom først hjem kl. 19.00.Han blev rigtig overrasket. Og så havde jeg bestilt billetter til Den Ternede Ninja i biografen i Aalborg. Og den kan helt klart anbefales. Grinede så meget hele vejen igennem. Ganske forskruet film og masser af sort humor – men jeg elsker det! Det var bare en dejlig dag. På alle måder!

Blackstone…

Min bil blev færdig ved mekanikeren i dag. Den fik nye dæk på. Dejligt. René var så sød, at låne mig hans bil på job og så gik han med Keld ind efter bilen. René havde besøg af din datter i dag. Det var jeg noget så glad for, at de kunne hygge derhjemme selvom jeg var på job. Ville selvfølgelig rigtig gerne have været med derhjemme, men sådan skulle det desværre ikke være.

Vi skulle ellers have været ude og prøve at skyde i skydeklubben, men Renés kollega meldte afbud, så i stedet tog vi et smut op i hans lejlighed og hentede et par småting og den grønne bil. Derefter tog vi ud for at spise sen aftensmad. Vi tog på Blackstone i Frederikshavn. Lækkert sted og god mad. Kan godt anbefales.
Har nydt aftenen, det er helt sikkert ???

Fik ordnet lidt praktisk da vi kom hjem. Jeg blev sat til at stryge skjorter. Ha! Det var godt nok en betroet opgave jeg fik der. Men fik da ros – så må da have gjort det godt nok. ha ha. Jer der kender mig, ved jeg ikke er den store strygemester. Jeg ejer praktisk talt ikke tøj, der skal stryges – fordi jeg ikke gider stryge eller synes jeg kan finde ud af det. Så, det var en stor dag i går.

Gik igen tidligt i seng, da uret truede med at ringe allerede kl. 5. Badehotellet, som vi ville have set, måtte vente til en anden dag.