.. og gravid ud over det hele!
I dag siger den 38+2 og derved er jeg i 39. graviditetsuge. Tiden går hurtigt og jeg har det ok, selvom det er ved at være sidst i graviditeten. Prøver at nyde GITTE-tiden inden det går løs. Nyder at sove længe og sove middagslure m.m. og tage laaaange bade. Det ved vi jo, at det bliver der ikke så meget af, når først bettemand kommer ud og tager mors tid. Jeg glæder mig selvfølgelig til han kommer ud og er også ved at være lidt utålmodig – men ved han kommer ud præcis til hans fødselsdag jo. Og ikke en dag før. Nu er der jo også “kun” 3 uger til han helt sikkert er ude (hvis min jordemoder lover, jeg bliver sat i gang en uge over termin). Jeg sover stadig godt om natten. Nærmest for godt. Kan snildt tage 10 timer ud i et stræk. Jeg skal heldigvis ikke op om natten, som mange af mine med-gravide skal m.m. Det eneste, der generer mig om natten, er min kære mand – der SNORKER! Amen jeg siger jer, jeg er ved at få spat. Prøver ellers at gå i seng før ham og prøver at falde i dyb søvn – men han vækker mig med sit snorken, når han kommer i seng og så kan jeg slet ikke falde i søvn igen. Det har desværre resultereret i nogle nætter på sofaen og vågne timer pga. jeg ikke kan holde til at ligge på sofaen. Får så ondt i hofterne. Av for pokker. Men, det er også billigt sluppet, når man tænker på hvad mine med-gravide går igennem – så er mit INGEN TING!
Leave a Reply