Aktiv fredag – og et varmt gensyn med Chili og Noah 🍝🧘‍♀️

I dag er der Aktiv Fredag på jobbet – et tema vi har glædet os til her på mit arbejde. En dag hvor vi hopper i det sporty tøj og sætter lidt ekstra bevægelse og energi på hverdagen. Det er fedt at mærke, hvordan kollegerne bakker op om de små initiativer, der gør fredagen lidt festligere. Der er også fælles træning i eftermiddag efter job. Og nu vi er ved det sporty tema: læg lige mærke til det hæklede svedarmbånd, lavet i vores bløde og farverige ANYDAY Comfy-garn!
Jo jo – mor her har selv været i gang med hæklenålen og endda lavet et matchende svedpandebånd… som dog blev hjemme i skuffen, da jeg trillede afsted på arbejde i morges 😅

I går efter arbejde pakkede vi taskerne og tog direkte ud for at besøge Chili og Noah for at spise aftensmad.

Vi havde planlagt at lave mad sammen, og valget faldt på en klassiker: lasagne. Det blev en rigtig hyggelig aften, hvor vi fik vendt stort og småt og bare nød hinandens selskab. Tiden med dem mindede os om, hvor vigtigt det er at tage sig tid til de mennesker, man holder af – også når kalenderen er fyldt.

Tak til Chili og Noah for en dejlig aften – I er virkelig savnet, og vi glæder os allerede til næste gang 💛

Påskefrokost

Onsdag aften bød på en lille udflugt – vi kørte ud til Chili og Noah for at hente en troldegren, som skulle pynte vores kommende påskebord. Vi nåede også en hurtig kop kaffe med dem, inden vi vendte næsen hjemad igen.

Men turen hjem blev desværre alt andet end hyggelig. Ud af det blå sprang et rådyr ud foran bilen – vi nåede slet ikke at reagere. Et kæmpe chok. Dyret døde heldigvis på stedet, og selvom det var en grim oplevelse, er vi trods alt lettede over, at det skete så hurtigt for det. Bilen slap med minimale skader, hvilket vi er virkelig taknemmelige for.

Torsdag gik med påskefrokost herhjemme på Jerslevvej 7. Alle ungerne var samlet, og min fætter kom også med sin lille familie. Det blev en rigtig hyggelig dag med god mad, grin og lidt påskesjov. Min fætter havde taget de gamle fotoalbums med, og det var virkelig sjovt at bladre igennem og genopleve minderne fra “de gode gamle dage”. Tænk, hvor hurtigt tiden går – og hvor dejligt det er at have mennesker omkring sig, man kan dele den med. Og så er det jelt utroligt så meget jeg ligner Lotus her på dette billede. Sjovt at se. Og så skylder vi Elliot et påskeæg for det sjove gækkebrev 😂😂

Dagen Derpå Efter 90’er Festen

Hold nu op, hvor vi havde det sjovt i går! Efter en fantastisk 90’er fest, hvor vi dansede til de gode gamle hits, er vi alle lidt sløve i dag. Hovederne er tunge, og kroppen øm efter alle de timer på dansegulvet.

I dag blev vi forkælet på en helt særlig måde. De unge mennesker, som altid formår at overraske os, havde lavet den dejligste morgenmad til os på sengen. Det var så sødt og betænksomt af dem – en lille gestus, der gjorde dagen lidt lysere og meget mere behagelig.

Efter morgenmaden besluttede vi os for at tage på genbrugs roadtrip. Vi kørte rundt og kiggede på de små skatte, der gemte sig i de lokale genbrugsbutikker. Det er altid en fornøjelse at finde noget, man ikke vidste, man manglede – og vi havde masser af sjov på turen.

Højdepunket af dagen kom, da Noah fandt det sødeste lille skilt til mig i en butik. Det stod der med store bogstaver: “Verdens bedste svigermor.” Jeg blev helt rørt og kunne ikke lade være med at smile. Sådan en tankefuld gave var prikken over i’et på en allerede dejlig dag.

Alt i alt har vi haft den bedste afslutning på en fantastisk weekend – selv med tunge hoveder og ømme kroppe. Det er netop de små, kærlige gestusser og de sjove øjeblikke, der gør livet ekstra dejligt.

Tilbage til 90’erne i Jerslev

I går var vi en tur tilbage i 90’erne – og hvilken fest det var! 🎉 Vi var til 90’er fest i Jerslev, og stemningen var helt i top! Vi startede aftenen med en skøn opvarmning, der fik os til at føle os som unge igen.

Først var der brandbiler med udrykning – ja, du læste rigtigt! Vi gik all back. Synes dog jeg huskede dem bedre 😂

Vi kunne ikke have haft en bedre start på aftenen, men som om det ikke var nok, sørgede mine forældre for at vi både kom sikkert til festen – og kom hjem igen. 🌟

Alt i alt var det en fantastisk aften fyldt med nostalgi, dans og masser af 90’er hits. Fra Spice Girls til Aqua – alle de klassiske sange spillede, og vi var alle på dansegulvet og levede os tilbage til vores ungdom. Det var en aften, vi sent vil glemme!

Så, hvis du endnu ikke har været til en 90’er fest, så må du simpelthen ikke gå glip af det næste event i Jerslev. Det er den perfekte mulighed for at komme ud, få det sjovt, og måske endda genopleve gamle minder sammen med gode venner og familie.

Vi glæder os allerede til næste gang! 🕺💃🎶

Sommerfest med naboerne

Dejlig aften sammen med naboerne hos os. Vores tur. Glæder mig allerede til næste års sommerfest. Vi havde lavet lidt Tegn og Gæt og så kunne vi slå søm i. Maden fik vi fra A-Z i Hjørring og det var bare over al forventning. Virkelig god mad og masser af det. Kan varmt anbefales!