En hyggelig tur til Hjørring

Da jeg kom hjem, startede jeg med at få styr på dyrene. De skulle selvfølgelig både passes og aktiveres lidt, så de kunne få brugt noget energi og få lidt opmærksomhed. Det er altid rart at få dem på plads, inden resten af aftenen kan begynde.

Lidt senere kom John hjem, og så gik turen mod Hjørring. Vi havde et par ting på programmet, som skulle ordnes. Først og fremmest skulle vi have styr på det sidste til gaven til min niece, så alt var klar til de kommende festligheder. Samtidig var jeg også på jagt efter noget tøj til mig selv, så jeg kunne være klar til festen.

Vi nåede blandt andet forbi den nye Lager 157, som er åbnet i Hjørring. Det var faktisk en positiv oplevelse. Butikken har et godt udvalg af basisvarer og tøj til ganske fornuftige priser. Man kan sagtens finde nogle gode køb uden at sprænge budgettet, så det bliver nok ikke sidste gang, vi lægger vejen forbi.

Efterfølgende gik vi lidt rundt og osede i de forskellige butikker, mens vi havde chancen. Der er noget hyggeligt over bare at kigge rundt uden nødvendigvis at skulle købe en masse. Vi nåede dog lige akkurat rundt, inden butikkerne begyndte at lukke for dagen.

Da sulten meldte sig, valgte vi den nemme løsning og sluttede aftenen af på McDonald’s. Det var hurtigt, bekvemt og måske lidt for nemt, men pyt. Vi havde en god aften.

Sommerfest med naboerne

Dejlig aften sammen med naboerne hos os. Vores tur. Glæder mig allerede til næste års sommerfest. Vi havde lavet lidt Tegn og Gæt og så kunne vi slå søm i. Maden fik vi fra A-Z i Hjørring og det var bare over al forventning. Virkelig god mad og masser af det. Kan varmt anbefales!

Mit gevær er hos bøssemageren

Fredag tog vi på besøg ved Brasholt. Havde mit gevær med, for jeg skulle have lidt råd og vejledning. Vi fik mit gevær sendt til bøssemageren, så det kan blive kortet lidt af og få sat en ny blød rekyldæmpende bagkap på. Det bliver så godt.
Mindstemanden var med og havde selvfølgelig sit eget gevær med. Han elsker at være med i jagtbutikken.

40 års fødselsdag hos Peter

I dag var vi med til at overraske en god ven sammen med hans familie og venner. Vi mødtes alle i Hjørring i Grønnegården og så kom (den næsten uanende) fødselar og så os alle sammen. Håber han har haft en lige så god dag som os andre. Ungerne har virkelig hygget sig med alle de andre børn, der var med. Dejlig, dejlig dag. Killingerne var med og var et hit ved alle ungerne. De var søde til at hjælpe med at fodre og lege med dem.