Vores sociale boble er ikke så stor, men dejligt vi har nogle få nære venner i denne tid, så det kunne lykkedes at holde en lille julefrokost uden børn. Det er også dem vi hopper ind i det nye år med. Er så taknemmelig over at have dem i mit liv. Har kendt dem siden børnehavealderen og de har hængt i lige siden. Fantastisk aften i går og god mad og en masse grin og snak. Det var så årets sidste og eneste julefrokost. Men en vi vil huske.
År 2020 har været et mærkeligt år. Men på mange andre måder også et godt år. Man sætter ligesom mere pris på tingene nu og glæder sig endnu mere over de små ting. Som nu, hvor jeg sidder og skriver dette indlæg. Med tårerne løbende nede af kinderne. Er ikke ked af det. Rørt og glad. Naboerne (som også er reservebedster for ungerne) har lige været ved med en stor julekurv og et sødt julekort til os her på Nørvang 🎀❤️
Er simpelthen så rørt at i ikke fatter det. Så dejligt at se dem, men ikke kunne give dem det største kram, var svært. Det dur jo ikke i disse tider, selvfølgelig. Men nøj, hvor var jeg glad for at se dem. Lå og sov på sofaen. Gemalen sover stadig sødt ovenpå. Det blev lidt sent i går, så vi har taget en dag på langs herhjemme. Ungerne kommer først hjem i morgen aften. Vi har status på jobbet og jeg aner ikke hvornår jeg har fri, så ungernes far beholder dem en dag ekstra og spiser dem af i morgen aften. Så kan de komme hjem til os der i stedet. Ork de er savnet ❤️ Men ved de hygger sig og juler en hel masse. Heldigvis er de store gode til at sende snaps og beskeder, så de ikke føles så langt væk.
