Så gik den ikke længere. John og jeg var i Vodskov efter vores nye bettemitter. Han er kommet til at hedde Allan! Han er bare vakker. Har aldrig haft en kat i den lyse røde farve før – den er virkelig lækker! Allan er 12 uger gammel og havde fået ormekur og det hele. Helt perfekt. Tænker også vores Steen bliver glad for igen at have selskab. Ungerne glæder sig også til at komme hjem og møde Allan. Dejligt med liv i huset igen og det er jeg sikker på der nok skal blive med sådan en killing på 12 uger.
En anderledes weekend med ungerne
Fredag tidlig eftermiddag kørte Tussemor og jeg til Ranum med teenageren efter job. Hun skulle ned og besøge sin kæreste. Desværre var der vejarbejde på Aggersundbroen, så der kom vi til at holde i kø i en 25-30 minutter. Ikke just det man har brug for på en i forvejen lang køretur på en time. Nå men vi nåede til Ranum. Jeg drak en hurtig kop kaffe med Martin og så skulle vi retur.
Turen hjem var dog også mega lang pga. skybrud og vi kun kunne køre en 30-40 km/t hjemad. Troede aldrig vi kom hjem. Halv syv var vi hjemme igen og kunne spise aftensmad. Mindstemanden var hjemme og hyggede og gamede med John. De havde sørget for at handle snolder ind og lave aftensmaden klar til vi kom hjem. Tussemor var med på turen for hun skulle have lillebror Victor med hjem på weekend. Så vi byttede lige de to børn og kørte retur. Men hold nu op, hvor de unge mennesker hyggede sig. De har snakket en smule sammen i virkeligheden, men har spillet meget online og talt i telefon sammen de sidste par uger.
De sov i shelteret og var med oppe hos Mormor og Morfar også. Fik også mødt moster. Det var en hyggelig dag. Det gik bare så godt. Og det blev også til et par ture på havetraktoren hos Morfar. Fønne var i sit es kan jeg godt sige jer Vi nåede også at hjælpe et vennepar i nød da deres bil ikke ville køre mere. Så afsted til Øster Brønderslev lørdag aften og give et lift. Hyggeligt.
Søndag var de (Tussemor og Victor) i biografen og se Poter af Stål og vi andre tog i storcentret imens og fik købt lidt legetøj til Fønne og så spiste vi frokost i Ikea. Dejlig dag.
Derefter gik turen igen til Ranum – ned og bytte børn og en hurtig kop kaffe dernede. Vi var hjemme i så nogenlunde ordentlig tid. Skønt nok, når nu weekenden snart var ovre og mine de mindste skulle hjem til deres far efter aftensmaden. Men en dejlig weekend. Fik en masse på opleveren.
Jeg er også så nogenlunde ved at være mig selv igen. Er ikke så træt og udkørt mere og har ikke “plukveer” mere. Sådan har det føltes de sidste par uger hvis jeg overanstrengte mig – så dunkede det inden i og maven blev stenhård. Som jeg husker det – næsten ligesom plukveer af den grimme slags. Det er heldigvis ved at fortage sig.
Måtte sige farvel til vores elskede Arne 💔
Vi opdagede sidste mandag at Arne var hævet godt op på sin pote og venstre forben. Vi var afsted efter ting mod allergi hos Doktor Dyr – for vi troede først det var en allergisk reaktion på et bistik. Vi fik dog også noget pencilin med hjem til ham – for en sikkerheds skyld. Det hjalp dog ikke rigtig og hævelserne spredte sig til ansigtet, hals og bagben – i samme side. Afsted igen til Doktor Dyr der gav ham lidt ekstra smertestillende og lidt andet som skulle gøre Arne godt. Det hjalp også en smule – men det var en kæmpe byld han havde fået og den sprang så her i weekenden. Fik tømt den godt ud for betændelse og vasket ham. Hævelserne forsvandt stille og roligt – men desværre havde betændelsen nok spredt sig til blodet og Arne blev endnu dårligere og så fik han fred. Av det gjorde ondt. Vores Arne-mis. Flaske kat. Så tam og så godmodig. Savner ham allerede. Finder aldrig en kat ligesom Arne.
Sommerfest med naboerne
Dejlig aften sammen med naboerne hos os. Vores tur. Glæder mig allerede til næste års sommerfest. Vi havde lavet lidt Tegn og Gæt og så kunne vi slå søm i. Maden fik vi fra A-Z i Hjørring og det var bare over al forventning. Virkelig god mad og masser af det. Kan varmt anbefales!
Første besøg på Søndergade skole
Tiden nærmer sig, hvor min den mellemste skal starte i sin nye klasse på Søndergade Skole. Hun har været ude og se skolen og hendes nye klassekammerater. Det hele virker rigtig godt og har en god mavefornemmelse. Hun har styr på bussen og cykelruten dertil og hjem. Hun har også fået ny fin cykel – til nu hvor hun skal cykle i skole. Hun er godt kørende nu.