Måned: august 2022

Fredag tidlig eftermiddag kørte Tussemor og jeg til Ranum med teenageren efter job. Hun skulle ned og besøge sin kæreste. Desværre var der vejarbejde på Aggersundbroen, så der kom vi til at holde i kø i en 25-30 minutter. Ikke just det man har brug for på en i forvejen lang køretur på en time. Nå men vi nåede til Ranum. Jeg drak en hurtig kop kaffe med Martin og så skulle vi retur.
Turen hjem var dog også mega lang pga. skybrud og vi kun kunne køre en 30-40 km/t hjemad. Troede aldrig vi kom hjem. Halv syv var vi hjemme igen og kunne spise aftensmad. Mindstemanden var hjemme og hyggede og gamede med John. De havde sørget for at handle snolder ind og lave aftensmaden klar til vi kom hjem. Tussemor var med på turen for hun skulle have lillebror Victor med hjem på weekend. Så vi byttede lige de to børn og kørte retur. Men hold nu op, hvor de unge mennesker hyggede sig. De har snakket en smule sammen i virkeligheden, men har spillet meget online og talt i telefon sammen de sidste par uger.

De sov i shelteret og var med oppe hos Mormor og Morfar også. Fik også mødt moster. Det var en hyggelig dag. Det gik bare så godt. Og det blev også til et par ture på havetraktoren hos Morfar. Fønne var i sit es kan jeg godt sige jer Vi nåede også at hjælpe et vennepar i nød da deres bil ikke ville køre mere. Så afsted til Øster Brønderslev lørdag aften og give et lift. Hyggeligt.
Søndag var de (Tussemor og Victor) i biografen og se Poter af Stål og vi andre tog i storcentret imens og fik købt lidt legetøj til Fønne og så spiste vi frokost i Ikea. Dejlig dag.

Derefter gik turen igen til Ranum – ned og bytte børn og en hurtig kop kaffe dernede. Vi var hjemme i så nogenlunde ordentlig tid. Skønt nok, når nu weekenden snart var ovre og mine de mindste skulle hjem til deres far efter aftensmaden. Men en dejlig weekend. Fik en masse på opleveren.
Jeg er også så nogenlunde ved at være mig selv igen. Er ikke så træt og udkørt mere og har ikke “plukveer” mere. Sådan har det føltes de sidste par uger hvis jeg overanstrengte mig – så dunkede det inden i og maven blev stenhård. Som jeg husker det – næsten ligesom plukveer af den grimme slags. Det er heldigvis ved at fortage sig.