Det “går” fremad

Er så glad for vi er begyndt at kunne komme ud og gå igen – turene bliver så små længere og længere. Det gør altså noget ved humøret at komme ud og få luftet tankerne og rørt sig lidt. Nu kan jeg gå turen omkring Fakta og ind gennem industrien hjem eller vælge turen ud til Vandtårnet og retur. Jow jow. Små skridt! Men bedre end ingenting, ikk?

Aftensmaden i går var en af livretterne igen fra HelloFresh. Desværre synes vi der var lige lidt nok i måltidet i går. Vi gik i hvert fald småsultne i seng. Øv. Var ellers huset rundt i går aftes for at se om vi kunne opstøve lidt ekstra til ganen. Men niksen, vi måtte gå i seng med lækkersultne maver. Det går også nok. Er også gået tidligt i seng de sidste par aftner. Har haft brug for det. Er i hvert fald meget mere veludhvilet disse dage.

Vi er så småt også begyndt at tænke på vintersæsonen. Den starter jo lige om lidt – og så skal vi ud og vinterbade. Glæder mig faktisk helt vildt. Det er et skønt ritual. Tidligt op, ned og dyppes, op i en varm bil og en lille skarp, hente morgenbrød på vejen hjem og bare hygge. Man bliver så dejlig frisk og høj på den oplevelse!

Endelig ud og gå igen

Det var virkelig skønt at komme ud og gå en tur igen. Har savnet de daglige gåture – men har jo været noget slået ud af den første operation og efterfølgende min dårlig fod. Men i går var i på tur. Gik en tur ned i Fakta og rundt om i industrien. En lille tur – men bedre end ingen tur.

Aftensmaden i går bestod af Vietnamesike kødboller med syltet grøntsager og ris.

Ugen skudt godt i gang

Så er ugen skudt godt i gang og mandagen gik overraskende hurtigt. Men hold nu op, der er mørkt når man kører på job om morgenen. Er glad for jeg har selskab i bilen og vi kan holde os vågne sammen, når vi møder tidligt. Teenageren var til samtale om praktikplads i går og fik pladsen. Hun tog så den lange tur fra Ranum med bussen og toget hjem og så lige en bus igen. Sejt gået. Men det var så på bekostning af hun var alt for træt til at lave mad i går – så det måtte jeg selv stå for. Vi opgradede lige vores HelloFresh menu med lidt pasta. Det smagte lækkert. Og fyldte godt.
Fik desværre også en rigtig øv-nyhed i går. Men der er ikke andet for, at komme op på hesten igen og bare se fremad. Er dog i forvejen lidt umotiveret for tiden og lidt små deprimeret. Tænker måske det er pga vejret/årstiden og også min dumme fod, der stadig driller. Er så irritende jeg ikke kan komme ud og bare gå en dejlig tur. Det er frusterende. Plejer jo at styrte rundt og lave alt muligt.

Store oprydningsdag

Dagen startede som den som det meste plejer: med pandekager 😋

Dagen i dag er blevet brugt på at tømme ud i vores bryggers. Tøj og sko der ikke bliver brugt mere røg til genbrugen. Det samme på mellemstebarnets værelse. Det er så skøn en følelse, når man har fået ryddet godt op og tømt ud. Fiskene fik også den helt store overhaling. Eftermiddagen brugte vi ude hos bonusdrengen. Ungerne synes det var spændende at se hvor han er flyttet hen. Der var en sød lille hund på besøg derude. Vi fik set lidt film med den store og så vendte vi ellers snuden hjemad. En ny uge truede jo. Der skulle handles ind og laves aftensmad inden de små skulle hjem til deres far.

Desværre mistede vi vores ældste hamster, Kalle, i dag. Han lå og var død i sit bur her til aften. Vi fik ham begravet ude i haven. Lidt synd, at teenageren ikke var hjemme – men vi ringede til hende og det var bare helt ok, at vi sørgede for at få ham begravet uden hende. Så må vi se om hun vil have et nyt lille hamster. Hun kommer først hjem mandag aften. Hun skal til samtale mandag i Ranum ang. praktikplads. Det er spændende.

Da jeg kom hjem fra ungernes far af her til aften havde John tændt sterinlys i hele stuen, fundet dynerne frem, lidt rødvn og snolder. Så var der dømt hygge. Det var tiltrængt. Vi var begge så trætte og brugte efter en god weekend. Nød roen og hinanden, inden det var på hovedet i seng – så vi kunne være klar på en ny lang uge.

Ren hygge derhjemme

Lørdag var bare en skøn hyggedag derhjemme. Fønne var i køkkenet fra morgenstunden og lavede lyserøde ”ødelagte æg” og ”blæksprutter”. Lækkert. Ellers ingen vilde planer. Bare bål og hygge hjemme i haven.
Mellemstebarnet fik ordnet bure hos hendes kaniner mens vi andre fik gang i bålet. Lavede kyllingevinger derpå. Dejlig nem middagsmad. Aftensmaden bestod af Racklette. Altid et hit.