Vi var nogle stykker fra jagtholdet. Den hårde kerne, der mødtes for at sætte en handlebane op og så blev der ellers øvet og testet hinanden. Mindstemanden var med og vi havde masse af kolde sodavand og havde bare en hyggeligt aften. Mindstemanden var en god lillehjælper og rendt i pendulfart med målebåndet på banen. Han havde en fest og var høj på sukker 😂
Sheltertur til Lunken
Fra mandag til tirsdag var vi på sheltertur i Lunken igen. Denne gang havde vi booket pladsen via naturstyrelsen og alt var fjong lige indtil senere mandag aften, hvor der kom et hold mere, der også havde booket pladsen. Altså en dobbeltbooking. Aner virkelig ikke hvordan det kunne lade sig gøre, men de måtte pænt køre igen og finde et andet alternativ for vi havde været der fra bookingens start og havde slået lejr.
Vi lavede Chili Con Carne, kogte ris og lavede snobrød til aftensmad. Virkelig nemt og lækkert.
Ungerne fik fisket lidt for sjov i søen og brugte meget tid på dette. Der blev også snittet lidt i træ og lavet blomsterkranse. Jo jo, det hele går lidt lettere, når man ikke har mobildækning 😛
Det var en dejlig tur lige indtil den nye dag var ved at vågne op. Så var der en million fluer som bare var så irriterende, at man ikke fik sovet. De var overalt. Stod op kl. 4 🙄 Men ellers en herlig tur med masser af kvalitetshygge og vi kom helt ned i gear.Så vi måtte sove, da vi kom hjem igen 🥱
Tur til Egholm for at finde Trolden Pil Tusindtunge
Ungerne og jeg tog i dag til Egholm for at finde Trolden – Pil Tusindtunge. Og vi fandt hende inde midt på øen. En god travetur væk. Er glad for mit køb i går, som var en trækvogn til madpakkerne og Fønne. Han kunne ikke have travet hele turen selv og trækvognen var slet ikke så tung at kære med, som jeg havde frygter.
Turen til Egholm kostede gratis for gående og cyklister her i juli måned. Helt perfekt. Vi havde madpakker og masser at drikke med, så vi led bestemt ingen nød. Dog blev vejret varmere end vi havde regnet med, så vi havde alt for meget tøj på og var ved at koge over 😛
En dag i nattøj
Dagen i dag er gået med at bare gå og daske rundt i nattøj. Manden er stadig syg, så ham ser vi ikke meget til.
Mindstemanden og jeg sov i teltet i nat og sov fantastisk i det lille telt i haven.
Ellers har jeg været ude og handle ind til vores lille udflugt i morgen. Fik købt en ny klapsammen trækvogn til madpakker og hvis mindstemanden bliver træt på turen. Og mindstemanden hjalp selvfølgelig med at samle den.
Hytteferie på Asaa camping
Fantastisk ferie vi har haft på Asaa Camping i en af deres fine små hytter. Vi havde to veninder til ældstebarnet med også. Så der var fuldt hus, men det gik bare så godt. Vi er helt opløste og har fået svømmehud mellem tæerne af alt det pjasken i poolen.
Vi var super heldige med vejret. 25 grader og næsten fuld sol under hele opholdet. Der regnede kun lidt om aftenen to dage, hvor vi alligevel var trukket tilbage til hytten. Ferien blev brugt på Campingpladsen det meste af tiden, med kun en kort afstikker til stranden en af aftnerne. Ungerne hyggede sig nemlig sådan på pladsen og fandt nye venner, som man nu skal på en campingplads. Det er hygge. Savner faktisk campinglivet, men så er set jo godt man kan låne en hytte.
Desværre måtte manden afbryde ferien dernede og smutte hjem. Han fik konstateret lungebetændelse og havde over 40 i feber. Arme mand. Så han havde det altså bedre hjemme i sin egen seng. Heldigvis viste prøverne på sygehuset ikke andet galt med hans lunger. Og han fik en masse piller med sig hjem i stedet. Nu venter vi bare på han bliver rask igen.
Asaa Camping er en lille, men hyggelig campingplads. Nye faciliteter og en skøn pool og vigtigs af alt…. pladsen er ikke overrendt af mennesker.