Har en sølle mand herhjemme…

Hvor er det dog synd for John, at han har så ondt. Han er hjemme fra arbejde i dag. Han kan knapt nok gå, så ondt gør det. Lægen siger det skal gå i sig selv – af sig selv. Hmm.. Det er godt nok smertefuldt for ham – det kan jeg da se. Han hygger sig med lidt film og ellers prøver jeg at hjælpe ham så godt som jeg nu kan.

Jeg fik handlet madplan og fik forhandlet mig til den bringesele, som jeg lånte med hjem i går fra Dronninglund. Manden forlangte 1500 kr for det. Jeg fik det til 1200 og fik to læder-skagler med dertil i prisen. Fandme iorden! smiley Kom også lige vej af min veninde med hendes varmepude. Hun har også fået ondt i ryggen. Man skulle tro, det var noget der smittede med alle de dårlige rygge i omgangskredsen.

Jeg har også fået ryddet op i mit sadelrum – nu skal jeg bare lige have sorteret alle de hovedtøjer og andet ridegrej – måske jeg skal smide noget af det ud. Har godt nok meget l… til at ligge derude. Og så skal jeg have bestilt nyt hestefoder i dag, så jeg kan få det hentet i morgen eller overmorgen. Har fået lavet en masse tønder klar til foder og lignende. Det bliver jo helt godt derude.
Nu vil jeg ned og hente mine guldklumper og jeg glæder mig meget til at vise dem, at jeg har købt deres julekalendere. Chili får en prinsessekalender med smykker i og en lille chokoladekalender. Lotus får bare en lille chokoladekalender – mest for hyggens skyld. Hun forstår det ikke endnu alligevel.

Madplan…

Mandag: Pasta Carbonarda med kylling
Tirsdag: Pasta og Kødsovs med ost
Onsdag: Indisk risret
Torsdag: Tærte med salat
Fredag: Herregårdsbøf med kartofler, bløde løg, ærter og bearnaisesovs
Lørdag: Hamburgerryg med flødekartofler
Søndag: Suppe med flutes

Legetøj 50%

Ungerne og jeg har valgt at vi tager en tur ind til Hjallerup og kigger det legetøj, som de har til salg til noget lagersalg. Der er 50% på alt legetøj, julepynt og kontorinventar. Så kan vi da få tiden til at gå med det. John er stadig sløj med ryggen så han kan ikke gå rundt. Vi skulle ellers have været til træning med Henning og i teorien kunne jeg godt selv tage afsted – meeeen… Nøøj hvor er det altså omfattende med to unger og alt hvad der skal klargøres med dem, en hest – der driller med læsningen og jeg skulle helst have en hjælper med. Må nok indrømme bare tanken gjorde mig træt – så vi har valgt at springe over. Så vil jeg i stedet gå nogle ture og træne selv med Henning her i ugen, mens ungerne er i pasning. Det kan jeg bedre overskue – især hvis jeg også skal have John hjemme og passe ham.

Lørdag med vennerne…

Vi startede dog ud med at hente Frank hjem ude fra Tårs. Vi endte så med at få en Fie med også. Så nu består hængebug-bestanden af: 3 hungrise og 1 han: Oline, Marlene, Fie og Frank. De er bare så søde!

Desværre havde John fået hold i ryggen natten over, så han har ikke været til meget hjælp. Familien Brinkmann kom og hjalp med grisene da vi kom hjem og så fik vi en lille bid brød bagefter. Rigtig hyggeligt.
Bitten og Jørgen kom til kaffen og vi inviterede dem til at spise med om aftenen. Vi skulle have steg og kunne slet ikke have spist alt det mad – så dejligt de ville spise med. Der blev hentet lidt rødvin og de hjalp også lige med dyrerne og ungerne. Super dejligt. John gik dog tidligt i seng. Han var helt dopet af alle sine piller mod smerterne. Men vi andre hyggede resten af aftenen.

Lyserøde kajkager…

Dagen startede hyggeligt oppe hos Moster. Vi var også lige oppe og ordne Morfars computer i Rakkeby. Vi købte lidt godt med fra bageren og Moster gav kaffe. Tror nok lige jeg har fundet min ynglings-kage. De der lyserøde-Kajkager – de smager da fantastisk godt!!Chili fik spillet lidt Oline på Mosters pc og ellers havde de begge hver deres barnevogn og Dukke med. Derefter tog vi ind til Vrå by og handlede ind til hyggen i aften.

Det er absolut ikke en af de bedste dage i dag. Er virkelig så træt. Har haft nogle rigtig gode dage og var sikker på det var fordi jeg var begyndt på de nye piller og følte, at de virkelig hjalp. I dag kunne jeg stå op og sove. Endte med at tage med ungerne i seng, da de skulle sove middagslur. Eller det vil sige – Chili fik lov at se tv inde på sit værelse, mens hendes lillesøster og mor tog sig en god lur. Har det også en smule bedre da nu.

Skal lige have ringet til en mand i Dronninglund. Han er en masse seletøj, som han mener vil passe til Henning. Håber vi kan få lov at komme allerede i aften. I morgen bliver lidt presset med hentning af Frank og lidt besøg, skal der også være plads til. Bitten og Jørgen kommer også med en camplet som vi skal passe på hen over vinteren. Familien Brinkmann kommer også og er med på en kigger. he he.. Altså de vil se Frank. Det andet lød også lidt som noget grisseri smiley