Uhhmmm… julemiddag…

Ved ikke lige hvad der gik af mig i dag, da jeg var ude og handle ind.. Fik bare lyst til julemad. Menuen skulle stå på stegt medister, brunede kartofler, almindelige kartofler, franske kartofler, asier, rødkål, grønlangkål og brun sovs. NAM NAM! Og så skulle der også lige et glas vin til. John blev selvfølgelig meget glad da han kom hjem smiley og knappede straks en Nisseøl op. hehe..

Nu er han ude og grave sne væk med traktoren. Vi venter oliemanden her en af dagene og han skulle gerne kunne komme til.

Ungerne er lagt i seng. Chili sidder og ser sin aftentegnefilm på værelset og Lotus sover trygt. Skønt – så er det voksentid eller det jeg normalt kalder fyraften!! Åh det er nu dejligt. Imorgen har vi planlagt en rigtig hyggedag – Men hvad vi skal, har vi dog ikke helt fundet ud af. Vi ved bare vi skal hygge. Har tænkt lidt på svømmehallen – HVIS, Chili er frisk på det – ellers finder vi bare på noget andet. Kælken skal jo nok også indvies. Vi har så i stedet aftalt at Chili starter på mandag igen i børnehaven. Vi vil gerne hun er 100% frisk og ikke får mere på sygdomslisten. Nu skal hun bare på toppen igen den bette pige!

Måske vi får lavet lidt mere på vores puslespil her til aften…

Leave a Reply

Skriv et svar