Søndagshygge…

Hvor er der bare råt og trist udenfor i dag. Vi har ellers været effektive i dag og ryddet op i ridehallen. En landmand kommer med hans maskiner, så de kan stå i vores hal henover vinteren. Det er skønt vores bygninger kan blive brugt til lidt, når vi nu ikke har fået lavet ridehal endnu. Svend Åge har været her og hjulpet med at svejse “tænder” på den gule traktor, så vi kan få hentet vores halm hjem. Det gør det lidt nemmere, så John ikke skal binde halmballerne fast og selv skubbe dem i skovlen. Morfar kom også lige med Chili. De havde hygget sig rigtig meget oppe hos Morfar. Morfar og Moster har også givet Chili et løbehjul. Åh, så glad hun er for det.

Chili og jeg har været oppe og handle ind til fars livret i aften. Vi skal have fadkorteletter med ris. Uhmmm…

Vi er ved at planlægge en tur i sommerhus med nogle venner. Åh, hvor vi glæder os. Desværre kan det vist først blive om en 4 ugers tid. Vores næste weekender er booket lidt op med hestesjov/shows. Men vi vil klart se frem til en hyggelig weekend med brændeovn og friske gåture ved stranden. Åh, det trænger vi altså til!

Leave a Reply

Skriv et svar