Praktisk weekend…

I weekenden fik vi ryddet godt op på pigernes værelser. Tømt ud og smidt væk. Det var virkelig tiltrængt. Nu kan man se gulvet på Lotus’ værelse igen. ha ha. Lørdag havde jeg virkelig så meget energi. Hele huset blev rengjort – fra top til tå. Alle kroge blev gjort rent. Så har jeg det godt og er tilfreds, hvis Phoenix skulle kigge ud. I går fik jeg sorteret alt vores tøj og ryddet op i skabene. Det føles bare SÅ dejligt! Vores søde venner nede fra Ørum af kom med kassevis af drengesager og bøger til pigerne. Amen altså – så heldig vi er. Tøjet var bare SPOT ON! Og i str. 80 og opefter. Det er perfekt til lille Phoenix. Tøjet er dog blevet gemt væk indtil drengen kan passe det. Men jeg kunne bruge rub og stub. Ikke ret tit, man kan bruge det hele af sådan et læs, når det er fra andre. Men vi må åbenbart have samme stil i tøj, min veninde og jeg. Dejligt.