Påskedusk, flæskesteg og fjollet FP!

Åh, så skøn en mand jeg har, der sådan kommer med blomster. En fin gul påskedusk kom han anstigende med smiley

Om aftenen kom “Familien-Mortensen” til spisning. Vi diskede op med en god omgang flæskesteg med hele svineriet og Abemad til dessert. Det var vist noget de alle sammen kunne bruge! Der blev drukket over 4 flasker vin i aftes og gemalen herhjemme siger han er tung i hovedet i dag – hvorfor mon?!?! Det kan da ikke passe han har tømmermænd. Thi hi.Chili og Marcus havde vist savnet hinanden og legede bare så godt hele aftenen og sad tæt i sofaen og så tegnefilm sidst på aftenen. Så sødt!

Og så lige et billede af den fjollede morfar til hest:
Brutus og Lucas er jo kommet op til AG og FP og gå. Det er nu skønt, så skal vi ikke “døje” med Brutus-udbryder-konge mere. Thi hi. Brutus lavede også lige en “Houdini” selv samme aften han var kommet til Rakkeby. AG og FP brugte tre timer på at finde dem igen. De små sa…. Men de fandt dem dog – i god behold og nu er de bag tre rækker tråd. Håber det så kan holde dem inde.

Desværre hoppede jeg i FPs aprilsnar i dag. Ihhh.. Han bildte mig ind at der var kommet endnu en hest i folden i løbet af natten. En tilløber. Jeg stormede hen til vinduet for at kigge og kunne så høre der blev skreget af grin bagved mig. Typisk! Og øv! smiley

Vi fik også (med en god portion held) ordnet hove på Jens inden gæsterne kom. Det tog 2 timer! Ja, jeg er helt målløs over så lang tid det tog. Nu gruer jeg så bare for at han har taget for meget af hans hove. Bare ikke i orden. Jeg synes Jens´går lidt sjovt i det. Og smeden tog ikke engang Henning. Det kunne smeden ikke lige holde til. Jamen altså! Jeg gider ikke engang skrive mere om det. Bliver bare totalt ophidset over at tænke på det. Men det er i hvert fald første og sidste gang han beskærer hove på mine heste – det er helt sikkert. smiley Og så må jeg holde fast i, at jeg altid for eftertiden kun bruger de kendte smede og holder fast ved min fornemmelse i maven. Grunden til vi ville have ny smed var fordi vores gamle ikke vil give sko på heste – og hvis vi bliver helt pjattet med det hestevognskørsel, så skal de jo helst have forsko på. Nu skal jeg håbe og bede til min gamle smed kan tage Henning ind akut eller vi må køre den lange vej til Bjergby for at få ordnet hove på Henning samt lige få Jens tilset. Han SKAL have dem ordnet i denne uge. Nej, hvor er det hele bare noget gøgemøg! Rent ud sagt!

Ungerne bliver i dag passet oppe hos AG og FP. Ja, det gør de vist nærmest hver søndag efterhånden. Godt vi snart er færdig med det vognkursus, så vi ikke skal ‘tøge’ dem mere med det. Ved godt de med glæde gør det – men vi kan nu alligevel ikke lade være med at få lidt dårlig samvittighed over det. AG og FP tager dem så med til Hjørring og kigge til AGs datter, Louise. De kommer så med ungerne her engang til eftermiddag. Det kan næsten ikke være bedre.

Nå men, ja – det gik jo godt til træning i dag. Trods vind og vejr gik Henning fint. Det er vist mest kusken, der trænger til træning nu. (Læs: mig). Vi fik travet i volter, som det så fint hedder og ind og ud af forhindringer. Vi har så også fået stukket et dressurprogram i hånden, som vi skal øve os på til den 14. april, hvor vi har vores store eksamen.

Da vi kom hjem varmede vi rester op fra i går og smovsede i det. Manden min er gået kold på sofaen og jeg sidder lige her og kobler lidt af. Skøn søndag!!

2 thoughts on “Påskedusk, flæskesteg og fjollet FP!

Comments are closed.