En blog om hverdagen

En personlig dagbog

Faldt over en gratis sofa

Sørme om vi ikke faldt over en gratis sofa på Markedsplace. Fik den hentet hjem og vasket den. Nu står den til tørre og ser faktisk helt fin ud 🩵

Naboen og John fik hentet 14 nye fag hegn til baghaven i 180 cm højde. De nåede langt i dag, men blev ikke helt færdige. Vi fortsætter i morgen tidlig. Det skal også males – det er lige en sag for mig 🎨🧑‍🎨🖌️

Ungerne og jeg fik ordnet kaniner og fik gjort shelteret klar til den nye sæson.

Genboen inviterede på en ølpause og sponserede lidt træ til bålfadet. Det var virkelig hyggeligt 🥰 Elsker vores naboer.

Påskeferien skudt i gang

Påskeferien blev skudt igang med lækker mad fra Mortens Madvogn på jobbet og bobler inden vi tog hjem på påskeferie 😋😋

I går tog vi en tur til Dronninglund og besøgte genbrugsbutikker og havde en kaffedate med en gammel bekendt og gik en tur i Storskoven med hundene. Vi har købt to lange longertove til dem og det fungerer alt ret godt i skoven eller på andre åbne vider.

Jeg fandt også min platte i genbrugen med årstallet 1981 🥰

Vi snuppede en omgang aftensmad på Sason i Hjørring og tog efterfølgende ind og så Jagtsæson ll i biografen. Den bar ok, men ikke i nærheden af den første. Den var jeg faktisk inde og se 3 gange i biografen 😅 Denne kunne jeg godt have nøjes med at se derhjemme. Nu er den set og set var også en hyggelig aften. Vil sige det var endnu hyggeligere, da vi kom hjem og satte det nye afsnit af Alene i Vildmarken på med ost, popcorn, chokolade og rødvin 🥰🥰

Påskefrokost på Jerslevvej

Da vi havde fri i fredags drønede vi til Sindal efter nye fisk til Phoenix. Vi skulle kun have 4, men manden deroppe var så sød, at han puttede lidt ekstra i posen, så vi endte med 8 fisk til samme pris 😅

Morgenen startede med fuldt hus herhjemme og pandekager til morgenmad. Altid et sikkert hit. Resten af dagen stod den på klargøring til påskefrokosten.

Lørdag stod den på påskefrokost med alle ungerne og deres bedre halvdele samt min fætter og hans familie. God lille tradition vi der har fået stablet på benene. 🥰