Torsdag aften blev ikke helt, som vi først havde planlagt – men det blev nu alligevel en rigtig hyggelig aften.
Hende, vi egentlig skulle have besøgt, blev desværre forhindret af personlige årsager. Og når nu maden allerede var bestilt, skulle vores tapas selvfølgelig ikke bare gå til spilde.
Så vi andre pakkede maden med og tog alligevel en tur til Løkken.
Vi fandt en bænk, slog os ned og spiste vores tapas. Ikke helt den planlagte aften – men faktisk en ret hyggelig løsning på en ændret plan.
Nogle gange er det netop de spontane løsninger, der ender med at blive de hyggeligste. En torsdag aften med tapas, godt selskab, frisk luft og masser af hyggesnak – det kan altså noget Og hjemme havde John samtidig min den store pige og min svigersøn på besøg til spisning, så der blev hygget begge steder. Man kan ikke være to steder på én gang… men man kan heldigvis få det bedste ud af situationen.
I dag stod den på DHL Stafetten i Aalborg sammen med en masse af mine gode kolleger fra CUBIC.
De brune trøjer var fundet frem og selvfølgelig med CUBIC på ryggen, så vi var ikke til at tage fejl af. Så var vi ellers klar til en hyggelig aften, hvor vi både skulle støtte en god sag, få lidt motion og ikke mindst lære hinanden endnu bedre at kende.
Jeg synes faktisk, det er noget af det bedste ved sådan nogle arrangementer, når man er ny på en arbejdsplads. Man møder hinanden på en helt anden måde. Her er der plads til grin, snak og lidt mere afslappet hygge – og det er altså en rigtig god måde at blive rystet sammen på. Og ja… 5 kilometer kom der også i benene! Det er måske ikke verdens længste distance, men efterfølgende føltes det nu meget godt at have gennemført.
Vejret var heldigvis med os, stemningen var høj, og der blev grinet en masse. Bagefter ventede der god mad og drikke i teltet, hvor vi kunne sidde sammen og nyde aftenen.
Så alt i alt en virkelig dejlig aften med motion, kolleger, fællesskab, god mad og en god sag at støtte.
Det er lige præcis sådan nogle oplevelser, der gør det lidt nemmere at finde sin plads, når man er ny – og jeg er glad for, at jeg var med.
5 km i benene, masser af grin i maven og en rigtig god aften i bagagen.
Nogle aftener behøver altså ikke indeholde de helt store planer for at være hyggelige. I går aftes fik vi lige ordnet lidt ude i haven, og det er faktisk noget af det, jeg virkelig godt kan lide ved den her tid på året.
Der blev puslet lidt rundt, ordnet nogle småting, slået græs og kigget på alt det, der stadig mangler at blive gjort. Haven er jo sådan et projekt, der aldrig helt bliver færdigt – men det gør heller ikke så meget. Vi tager lidt ad gangen.
Midt i det hele kom en flink nabo forbi med lidt ukrudtsmiddel til fortovet og indkørslen. Det var lige præcis sådan noget, vi stod og manglede, så det var jo helt perfekt. Det er altså guld værd med gode naboer, der lige tænker på hinanden og kommer forbi med lidt hjælp.
Og selvfølgelig skulle sådan en god gerning fejres ordentligt. Så inden vi fik set os om, sad vi med en kold øl i baren og hyggede lidt. Der er noget særligt over de der spontane små stunder, hvor man egentlig bare lige står og ordner noget praktisk – og pludselig ender aftenen med hyggesnak og en kold øl.
Det er egentlig en lidt stille uge på hjemmefronten, for ungerne er hos deres far, så her er lidt mere ro end normalt. Men selvom huset er stille, betyder det bestemt ikke, at kalenderen er det. For der venter faktisk en ret travl uge – men heldigvis også en uge med en masse ting, jeg glæder mig til.
Og efter den weekend, vi lige har haft, så kan jeg mærke, at humørkontoen har fået et ordentligt indskud. Vi har haft en virkelig skøn weekend med masser af oplevelser, grin, hygge og bare tid sammen. Den slags weekender gør altså noget godt. Især når man kommer fra en periode, hvor tingene har føltes lidt… off. Jeg har faktisk haft en lidt mærkelig periode på det sidste. Jeg har ikke rigtig kunnet sætte fingeren på, hvad der har været galt. Der har ikke været én bestemt ting, jeg har kunnet pege på og sige: Det er derfor. Jeg har bare været afsindigt træt. Sådan helt ind i knoglerne-træt. Udkørt. Og samtidig i et humør, der bestemt ikke har været noget at råbe hurra for. Jeg har været irritabel, trist og bare haft utrolig lidt overskud. Og det har været lidt hårdt. For nogle gange er det næsten værre, når man ikke selv kan forklare, hvorfor man har det sådan. Man kan jo ikke rigtig gøre noget ved det, hvis man ikke ved, hvad man skal gøre noget ved. Men måske er det ved at vende. I hvert fald føles det sådan lige nu. Noget af det, der har hjulpet, har været at få snakket. Rigtigt snakket. Om det, der fylder, det der rumsterer, og de ting, man måske går og tumler lidt med inde i hovedet. Det gør altså en forskel at få sat ord på tingene – og især når man får lov til at gøre det sammen med mennesker, der betyder noget. Så måske er jeg bare på vej op igen. Det håber jeg i hvert fald.
Og jeg har faktisk rigeligt at glæde mig til den kommende uge. Der står blandt andet DHL-løb på programmet, og så skal jeg ud at spise med mit nye arbejde. Det glæder jeg mig virkelig til. Det er altid lidt spændende at være den nye, men jeg synes også, det er hyggeligt at komme lidt tættere på sine kolleger uden for arbejdspladsen. Og så er der selvfølgelig Brønderslev Marked. For det er jo ikke nok bare at tage til marked. Vi skal naturligvis også være værter for årets forfest. Så der skal handles ind. Der skal planlægges. Der skal laves mad. Der skal gøres klar. Nøj, hvor bliver det godt! Jeg elsker egentlig den slags uger. Når der sker en masse, og man har noget at se frem til. Når man både har arbejde, aftaler, praktiske ting og hyggelige planer.
Så selvom mandagen måske starter lidt stille herhjemme uden ungerne, så bliver det bestemt ikke en stille uge. Og måske er det faktisk meget passende. For jeg tror, jeg har brug for lidt liv omkring mig igen. Lidt grin. Lidt mennesker. Lidt planer. Lidt musik. Lidt travlhed. Og en ordentlig portion gode oplevelser til humørkontoen.
Lørdag pakkede vi madpakkerne, fyldte tasken med drikkevarer og drog mod Voersaa. Planen var nemlig, at vi skulle prøve deres vandcykler – og hold nu op, hvor blev det en hyggelig tur!
Vi havde lejet vandcyklerne i to timer og tog madpakkerne med ombord. De voksne fik rosé i glassene, ungerne juice, og så trillede vi ellers stille og roligt afsted på åen.
Det er altså lidt af en skjult lille perle, de har der i Voersaa. To timer på vandet, masser af grin, madpakker og ren hygge. Man kommer helt ned i gear, når man bare tøffer rundt og nyder omgivelserne.
Efter turen var der selvfølgelig tid til en is og en kold fadøl. Altså… sådan skal en lørdag jo være!
Videre mod Hals – på troldejagt 🧌
Derefter satte vi kursen mod Hals. Vi havde nemlig hørt om den nye trold i Trekantskoven, så selvfølgelig skulle vi da ud og finde hende.
Og vi fandt hende hurtigt – Susi Vind Ding.
Hun er simpelthen så fin og virkelig flot lavet. Men hold da op… vi var bestemt ikke de eneste, der havde fået den idé!
Jeg har aldrig set så mange mennesker i det område. Der var nærmest folkevandring i skoven, og det er jo egentlig bare fedt at se, hvor meget de her trolde kan få folk ud i naturen.
Efter troldejagten gik turen videre til Elgiganten. Vi skulle nemlig hente endnu en partyhøjtaler.Vi købte én i fredags… men lad os bare sige, at vores forbrug af musik åbenbart krævede lidt mere. Vi endte med to Hisense Party Rock 160 W, som lige nu er på bud til 999,- og de kan altså noget! Det smarte er, at de kan parres sammen, så nu har vi for alvor fået skruet op for lyden. God, klar lyd og en dejlig dyb bas. Det er lige noget for os!
Og selvfølgelig skulle de nye højtalere testes ordentligt. Så aftenen blev brugt på terrassen med musik, bål, lidt dans og en masse fjol. Præcis som vi bedst kan lide det. Bare os fjollehoveder, der hygger, griner og danser lidt, mens bålet knitrer.
Vi er vist allerede godt i gang med at varme op til Brønderslev Marked i næste uge…
Og jeg tror godt, jeg tør sige, at vi er klar! Er I?
