Der er øjeblikke i livet, hvor man mister fodfæstet. Hvor det, man troede var sikkert, forsvinder fra den ene dag til den anden. Fritstillingen i fredags. Chokket over, at firmaet gik konkurs få dage tidligere.
Når sådan noget sker, kan man føle sig tom, overvældet og desorienteret. Og det er helt okay. Chok tager tid at lande i kroppen.
Måske er det netop derfor, mandagen er stået i selvforkælelsens tegn. Små bevidste valg for at passe på sig selv. En ny hårfarve og nye negle. Vind i ansigtet. En tur i vandet tidligt om morgenen, som jeg plejer. En god, lang gåtur. Det gør noget helt særligt at komme lidt ud, få kroppen med og give tankerne lov til at falde på plads – bare en smule.
Det løser ikke alt. Men det minder mig om, at jeg stadig er her. Stadig er mig.
At finde tilbage til sig selv handler ikke om at have svarene med det samme. Det handler om at turde sætte tempoet ned og mærke efter: Hvad har jeg brug for lige nu? Nogle dage er svaret ro. Andre dage er det bevægelse, sollys eller gode samtaler.
Og midt i alt det usikre er der også noget at glæde sig til. I morgen skal jeg på kaffedate i Aalborg med en kollega. Bare hygge, nærvær og en god snak. Små lyspunkter, der minder én om, at livet fortsætter – også når planer ændrer sig brat.
Det er skræmmende at stå uden fast grund under fødderne. Men det kan også blive et vendepunkt. En mulighed for at genopdage sig selv, sine værdier og det, der virkelig betyder noget, når støjen lægger sig.
Jeg er ikke mit job.
Jeg er erfaring, styrke og evnen til at tage én dag ad gangen.
Og lige nu er det mere end nok 🌱
