Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Køkkenhave og ridebane klargjort

Landmanden fik i dag harvet ridebanen og den kommende køkkenhave. I morgen skal der sættes hegn omkring køkkenhaven så hestene ikke går derind og ruller sig eller smager på grøntsagerne i fremtiden.

Her til eftermiddag tog vi på visit i Hou til eftermiddagskaffe og efterfølgende dejlig aftensmad. Vi fik gået en dejlig tur til stranden og ellers bare hygget. Bedsterne havde købt fine påskeæg til ungerne som de fik onduleret dernede i en fart 😂 Har virkelig savnet at være dernede og er glad for min bedre halvdel mødte to af de mennesker der betyder rigtig meget for ungerne og jeg.

Det har bare været en rigtig dejlig dag på alle måder ❤️ Mer’ af det tak 🍀🌞🙂

Lykken er Løkken Fiskepark

Intet mindre end en fantastisk dag ved Løkken Fiskepark. Første gang vi var der og med vores nye børnefiskestange til ungerne. Dejlig lille oase og vejret var jo fantastisk. Vi har fået rigtig meget sol i kinderne og tanket humøret op.

Vi havde røgeovn og mini gasgrill med og lavede hotdogs og friskfanget varmrøget ørreder. Det var så lækkert 😋

Jeg fangede to guldørreder på Fønnes lille børnestang og er slet ikke til at skyde igennem efter dette.

Har vi set en ulv?

Jeg har lige brug for noget hjælp her!
På vores gåtur med hundene her til morgen ser vi pludselig en stor skikkelse langs vejen. Tror først det bare er de rådyr vi plejer at møde.
Vi får taget nogle billeder inden den stikker af.

Er der andre der ved hvad der er? Har vi set en ulv?

Hurtig tur til Aalborg

Har tidligt fri om tirsdagen, så det udnyttede vi med at tage til Aalborg lige så snart jeg kom hjem. Ældste barnet havde lugtet lunten og var hurtig til at arrangere, at hun også kunne komme med, selvom hun havde været i Aalborg tidligere med hendes far. Men det var hyggeligt os tre sammen på tur.

Vi fik købt mellemste barnets fødselsdagsgaver og et par ting til mindstemanden og den store fik også købt noget til sig selv. Ja bamsen der var til hende selv 🙉🙈🙊 De bløde bamser der er åbenbart det nye “sorte” på TIK TOK og andre steder.

Det var ellers meningen vi skulle have spist i Aalborg, men kunne ikke rigtig sætte os op til at spise i bilen. Så vi besluttede os for at lave lakse- og rejemadder til aftensmad! Det er også bare tosse lækkert, hvis i spørger mig. MUMS!
Ellers blev aftenen brugt på lykønskninger på telefonen til manden og vi fik set lidt TV. Stille og rolig dag må man sige.