Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Konfirmation lørdag 28. august 2021

Så er det ved at være snart, at vores store pige skal konfirmeres. Det bliver på lørdag i Hellevad kirke kl. 11.00. Vi er næsten klar – så godt som man nu kan være. Kjolen var vi ude og få tilrettet og heldige som vi var, så passede kjolen nu 100%, så det var hurtigt overstået. Dejligt. Pladserne i kirken er også besat. Vi har fået 2 bænke til hver konfirmand og vores pladser er fuldt booket. Nøøj, hvor vi glæder os – nok mest konfirmanden – men er sikker på det bliver en fantatisk dag.

Soklen blev fixet

Fik endelig taget mig sammen med at få soklen malet. Der har været så meget de sidste mange uger, så har ikke haft tid eller overskud. Soklen blev hurtigt klaret heldigvis.

De to andre hjalp til med alt muligt andet på gården mens jeg malede. Dejligt med lillehjælpere. Mindstemanden havde selv taget sine overalls på og ville absolut sidde med mors flaske 😂😅

Teenageren fik sit andet prik i dag og er nu færdigvaccineret.

Toftild Hårdonation ❤️

I dag valgte Mellemstebarnet at klippe sit lange hår af. 36 cm røg af og hun har valgt at donere sit hår væk så andre kan få glæde af det. Flot og modigt gjort.

Den kommende konfirmand fik også styr på lokkerne. Hun fik lavet lyse striber og fik klippet spidser. Så er hun ved at være klar til sen store dag.

Den rigtige prøve nærmer sig

Er ved at få nerver på. Den rigtige jagtprøve nærmer sig med hastige skridt. Midt september går det løs! Gisp! Skal ud og øve afstand og ellers terpe prøver online. Vi er nogle stykker, der har valgt samme dag og endda i Brønderslev. Glæder mig men er også pisse nervøs og en smule stresset over prøven er jo lige om lidt. Thi hi. Har valgt at tage prøven sammen med dem jeg snakker mest med på holdet. Det bliver hyggeligt, at vi kan følges og bakke hinanden op. Det er et godt hold vi har fået derude.

Hovedet er fyldt

Det er ingen hemmelighed at dagene og hovedet er fyldt med konfirmation i disse dage. Alt handler om og omkring konfirmationen her i huset. Vi glæder os, men glæder os også til vi er på den anden side af det hele. Måske heller ikke så hensigtsmæssigt at tage jagttegn lige oveni en konfirmation og en messe på job, der skal afvikles! Føler mig godt nok lidt presset. Har heldigvis en masse omkring mig, der hjælper til med konfirmationen – og jagtprøven er først efter konfirmationen – så det går nok det hele. Skal bare lige huske at trække vejret!