Nogen må jo holde hjulene i gang…

Efterårsferie? Hvad er det? smiley Ikke noget jeg kender noget til. Ej, det er ok – det føles lidt som ferie at jeg ikke skal smørre madpakker og aflevere/hente unger m.m. Og så er det jo rart at komme hjem til et opryddet hjem og aftensmad på bordet, ik? Ja, nu må vi se – sidder i hvert fald og drømmer om det her på jobbet.. thi hi…

Fredag aften kom Bitten og Jørgen med pizzaer og vi hyggde med god rødvin og et spil Partners.Lørdagen startede med hjemmelavede pandeKAGER – ja, det var virkelig pandekager, der ville noget. Ungerne spiste løs. Et hit!Og så kunne ungerne lave lidt sjov med at dekorere kagerne med syltetøj, sukker og chokoladesovs!
Lørdag tog jeg en tur til Brønderslev for at ose lidt rundt. Jeg synes jeg trængte til lidt nyt i min garderobe og fik scoret mig nogle fine nye tørklæder, blandt andet. John og ungerne fik brændt en masse af derhjemme og ryddet lidt op på gården.

Æblekage blev det også til lørdag. John havde fået en masse gode æbler med hjem fra hans arbejde og de kunne jo passede blive til en god gammeldags æblekage. Lækkert, lækkert!
Lørdag aften havde Tina inviteret mig til spisning og filmhygge. Det var bare en rigtig hyggelig og god aften – det må vi snart gøre igen!

Søndag morgen ringede farfar og inviterede os med i Family Farm Fun Park ved Vittrup med hele svigerfamilien. Det var en hyggelig dag, dog lidt gråt og vådt – og vi var næsten de eneste, der var der oppe. Må sige vi fik noget ud af indgangsbilletterne. Lotus var ude og ride – hele to gange. Hun er bidt af en gal hest den pige.

Chili og jeg tog ud og løbe søndag formiddag. Jeg løb og Chili cyklede ved siden af mig. Vi tog en tur på 4 km ned igennem Ørum og rundt. Dejlig tur og sjovt at have selskab!

Søndag fik vi snakket ud med vores venner, som vi følte vi var gledet fra og lukket ude fra. Det var en forløsning! Og det var virkelig en lettelse at få snakket ud. Kan jo ikke undvære dem i vores liv!! smiley

Søndag aften stod bare på hygge derhjemme. Popcorn og tegnefilm – det var lige sagen!

Leave a Reply

Skriv et svar