Ja, sådan ser man (jeg) altså ud i 35. uge (34+0). KÆMPESTOR! Til stort chok og forargelse hos nogen, åbenbart. Ja, man skal høre meget fra folk, der ikke tænker sig om altid! Suk.
Har ikke rigtig fået blogget det sidste stykke tid. Det er som om dagene flyder sammen. Der er ikke længe til min barsel. Går fra den 3. februar og det må jeg nok sige jeg har det lidt anstrengt med. Jeg elsker mit arbejde og vil godt nok ikke så gerne hjem og gå. Men kan samtidigt mærke jeg er så træt i min krop og min Jordemoder og læge siger også jeg burde blive hjemme, selvom der er under 14 dage til min barsel! Jeg prøver at lytte efter min krop og bliver der det mindste, så skal jeg nok tage hjem og passe på mig selv og baby. Dagene bliver bare så lange, hvis jeg skal ligge derhjemme og glo. Jeg har jo skåret alt fritids-halløj væk pga. plukveer og bækkenløsning og vil bare så gerne kunne klare mit job. Det er første prioritet. Så jeg hænger i. Jeg var ved lægen i mandags. Alt så fint ud. Dog med et stort symfysemål – noget ud over normale. Det kan betyde en lidt stor baby eller jeg måske er lidt længere henne end først antaget. Det bliver spændende at høre mere til næste Jordemoder-besøg. Efter vores egen beregning skulle jeg også være mindst 14 dage længere henne – så måske?!?
Jeg fik også testet urinen og desværre fandt de sukker deri. Det kan også være grunden til det store symfysemål=større baby. Jeg skulle så derned igen i går morges til en Glukosebelastning. Det var slet ikke så slemt som jeg troede og havde hørt. Andre var blevet vildt dårlige af det og kastede op m.m. Jeg synes det smagte ok det vand jeg skulle drikke med sukker i. Det smagte bare af en rystet Faxe Kondi og lidt tykkere i konsistensen. Faktisk ok.
Skulle så sidde dernede i 2 timer og vente og så ind og prik-testes igen efterfølgende. Dødens pølse at skulle sidde der og glo. Jeg havde dog taget min arbejds-pc med – så jeg kunne lave lidt og få tiden slået ihjel. Og så mødte jeg en gammel veninde hos lægen. Det var dejligt at se og snakke med hende igen. Så gik tiden også det hurtigere!
Jeg havde heldigvis ikke sukkersyge og det skulle da fejres med fastelavnsboller til mine skønherlige kollegaer. Det bragte også stor glæde da jeg troppede op på job efter lægen! thi hi.
I skal da også lige se en dejlig lille vugge som jeg har lagt i da jeg var lille baby. Den har min far og Annegrethe lavet fin. De har malet den hvid og sat blå inderstof i den. Den er så fin. Annegrethe har hæklet de søde små fugle til Baby-Phoenix. Elsker vuggen og elsker de små fugle!
Jeg har også fået lavet Lotus’ rævekostume klart til fastelavn. Hun bliver så fin. Chilis er jeg godt i gang med. Mangler lige de sidste ting, men de skulle gerne komme med posten i dag.
Til sidst vil jeg lige gøre lidt reklame for en af mine gode hunde-venner: Morten. Han er vinduespudser og han gør det fremragende. Det er godt nok noget af det bedste jeg har givet penge til – 1xvinduespudsning pr. måned og vinduerne SKINNER! Jeg elsker det! www.pudseren.dk