Med Bitten og Jørgen i sommerhus…

Endnu en god og vellykket tur i sommerhuset er overstået. Det har været rigtig hyggeligt og har virkelig fået indtaget en masse god mad og drikke. Fredag stod den på Jule-burgere og lørdag stod den på en lækker kalvesteg. 6 flasker rødvin røg + en tvangsvin – så vi må da sige, at vi ikke manglede noget. Vejret var med os og solen skinnede lørdag og vi kom ud på vores traditionelle tur til Hals for at ose. Det blev til lidt tøj til Bitten, en Cap til John og et lækkert tørklæde til mig selv.

Torsdag morgen pakkede ungerne og jeg bilen og kørte mod Hals. Inden da var vi lige vej af tandlægen med Lotus. Hun skulle til kontrol pga. den tand hun havde skubbet løs. De ville ikke rykke tanden ud, men vente og se tiden an. Lotus skal derfor til tandlægen igen til september sammen med sin storesøster – Så må vi se, hvad de siger til den tid.

Ungerne og jeg fik pakket ud og handlet lidt ind til at hygge og “overleve” i sommerhuset. Jeg købte en billig film til når ungerne var blevet lagt i seng. Elsker bare de aftenener i sommerhuset – alene, og jeg bare selv kan bestemme over tvet. Jeg fik også godt gang i hækleriet og fik faktisk lavet et tørklæde færdigt til Chili. Er helt stolt af mig selv. Fredag var vi også alene hele dagen og vi fik lavet juledekorationer af de ting, vi havde samlet i skoven om torsdagen. Vi lavede dyr og andre sjove ting af ler-resterne. Chili fik også lavet sine lækre Cup-Cakes. De andre kom ved 17-tiden og havde mad og vin med til hele weekenden. Der blev spillet Lykkehjulet som “brætspil” og huskespil – til stor morskab. Senere røg vi i de gode danske film, som altid. Det er SÅ hyggeligt. Elsker at Bitten og Jørgen er lige så store fan af danske film som os selv. Ungerne hyggede bare sammen hele weekenden. Og der var ikke de store ting i vejen. Lidt skænderi om hvad der var “mit og dit” – men ellers var de gode venner. Skønt! SKØNT! Gåture blev det også til og en del tømmermænd både lørdag og søndag. Sikke en god weekend!! Glæder os allerede til næste tur! Desværre endte turen ud med, at vi opdagede Lotus har fået skoldkopper. Eller det tror vi, hun har. Det ligner meget skoldkopper. Hun er dog ved godt mod og der er ellers ikke noget at mærke på hende – udover hun har knopper over det meste af kroppen.
Vi kom desværre også hjem midt i orkanens øje – må man da sige. Træer og grene fløj omkring bilen på vej hjem fra sommerhuset og vi har nu sat en efterlysning igang efter vores legetårn. Det er fløjet ud over hækken. Det fløj dog ikke så lang, men spærrede der imod vores indkørsel. Porte og andre løsdele blev indfanget og vi kunne så begynde at pakke ud. Klokken er ikke engang 21, men vi er virkelig så trætte og mætte efter en super-dejlig weekend. Nu vil vi i seng og få sovet ud. Imorgen er der atter en dag…

Leave a Reply

Skriv et svar