Lorte dag!!

Ja, rent ud sagt, så er det virkelig en lortedag i dag. Beklager mit (på forhånd) vrede indlæg. Stod lidt for sent op og ungernes ting var spredt ud over hele huset, intet var blevet pakket til dagen og jeg kunne ikke finde bilnøglerne. Så jeg måtte tage reservenøglen. Da jeg kom ud til bilen var den bundfrossen og jeg kæmpede for at komme ind i den. Vi kom endelig afsted – men fandt en af vores missere, kørt over, udenfor huset. Måtte køre ungerne ned til pasning først og tage mig af det senere. Fik så at vide, at det var en skam at jeg havde klippet mit hår af. Ja, tak for lort, siger jeg bare. Suk. Hjem og se hvilken kat, der var blevet kørt over. Det var Benny. Ud og begrave ham, men kunne ikke komme i jorden – så måtte i stedet ligge ham ud til ræven. (Ja, sådan gør vi herude på landet). Nu sidder jeg lige og får min morgenkaffe og håber mit humør stiger et par grader snart. Har taget Karla og Keld med indenfor. De ligger nu og varmer mine fødder under bordet mens jeg skriver… Har et stramt program i dag – nu må vi se om jeg når det hele ovenpå denne dårlige start på dagen….

Leave a Reply

Skriv et svar