Chilis samtale…

Så fik vi overstået Chilis samtale i børnehaven. Eller det var nu mere mig, der fik den overstået – for Chili “måtte” ikke være med. Men, de kunne heldigvis kun fortælle gode ting om vores lille pige og roste hende rigtig meget. Hun var en af dem, der havde klaret det bedst i opstart i børnehaven. Hun kan rigtig meget og er meget med i det hele. Måske en lille smule usikker på nye ting – men, det er kun godt nok at tage en naturlig afstand til ting man ikke kender. Samtalen tog en lille time og Lotus sov imens i sin barnevogn – så det kunne jo ikke være bedre. Det var en meget stolt mor der gik hjem fra børnehaven i dag med sin store datter i hånden. Nu er vi ved at få noget frokost – og så vil vi ud og hygge lidt. Ser desværre ud til, at vi skal ud og have fat i en ny støvsuger. Den kan virkelig næsten ikke mere den vi har.

Leave a Reply

Skriv et svar