Av det gør ondt, det er lige der…

Det har været nogle lidt trælse dage for mit vedkommende, med rigtig ondt i maven. Måske det har været en kombi af vi startede op med kur i mandags og maven lige skulle vende sig til det? I hvert fald var jeg nedlagt mandag og tirsdag med ekstreme mavesmerter. Øv. Men, ellers så går det derud af med kuren. Startede i mandags med at tælle kalorier og cykle på motionscyklen og tage en tur dagligt på romaskinen. Jeg skal cykle en time på cyklen hver dag og så tage en 15-20 min på romaskinen for at få trænet armene og maven lidt op. Håber vi så er klar til sommerferien i år – og bikini! Ja da! 19 kilo skal der smides – så SÆT I GANG!

I morgen står den på møde i Børnehaven angående Chilis (forhåbentlige) start i skole efter sommerferien. Vi glæder os rigtig meget til at høre hvad de har at sige. Meningen var også at vi skulle have været til et møde med gymnastik-folkene, men det klarede vi i går efter vores hold til gym. Det var bare dejligt! Så i stedet vil John og hans kammerat, Lars, hente vores senge hjem efter mødet med børnehaven. Susanne og Lars har så i den forbindelse været så søde at byde på aftensmad. Det skal nok blive en dejlig og hyggelig aften! Vi glæder os.

Weekenden byder også på hyggeligt samvær med Bitten og Jørgen og deres skønne unger. Pizza og Rødvin står lørdag aften på. Åh, det bliver godt – men tror da lige motionscyklen skal have en ekstra omgang inden og efter! thi hi..

Leave a Reply

Skriv et svar