Phoenix’ første AaB kamp og så vandt de endda 2-1 over Silkeborg 🇩🇰⚽️🥅 Vi mødtes ved 14 tiden i fanzonen med Mitzi og Torben og havde nogle hyggelige timer både udenfor og inde på stadion. Fed stemning derinde, men lidt varmt i solen 🥵🥵 Men heldigvis havde vi godt med solcreme på og tanket op med kolde sodavand 🫗
Hygge og praktisk arbejde
Startede dagen med lækker brunch herhjemme og så gik vi ellers i gang med at klippe hæk og rengøre fliser og terrasse i baghaven. Vi afsluttede arbejdet med en velfortjent tur i poolen og et par timers sol og god musik i haven.
Sommerferie version 2.0
Så skød vi sommerferien version 2.0 i gang med en ny piercing til mig. Som mange af jer ved, har jeg altid gerne ville have en piercing, men har aldrig turdet pga. min nåleskræk og frygt for blod. Måtte op i en alder af 43 før jeg fik min første piercing, en i øjenbrynet. Det gav mig lysten til endnu en. Nemlig en Madonna (eller Monroe) piercing lige over læben i højre side. Elsker den og MyNova i Aalborg, hvor jeg også fik denne her nye lavet, er virkelig dygtig og får en til at føle sig tryg.
Efter min tur hos MyNova vendte vi snuden mod Blokhus, hvor vi havde bestilt bord på Restaurant Nordstjernen, hvor vi fik et lækkert Stjerneskud. Vi skulle fejre at vi skyder anden del af vores sommerferie i gang.
Ungerne kommer hjem søndag tidligere end de plejer, da Fønne, John og jeg skal til AaB kamp sammen med min fætter og hans kone søndag eftermiddag. Glæder os helt vildt til den oplevelse. Tøjet er fundet frem 💪⚽️🥅
Ellers har vi ikke de store planer for ugen – tænker vi bare skal være derhjemme, nyde vores nye pool (nu uden hul i), ungerne og hinanden. Hygge og bare slappe af. Måske det bliver til en lille sheltertur for de modige herhjemme?!? Hvem ved!?!…
Ja, vi blev nød til at give op og købe en ny pool. Fik heldigvis et godt tilbud på en ny og tænker også det nok er det vi gør hvert år. Altså køber en ny. Gider ikke det makværk hvert år med den pludselig er utæt! Prøvede i dage at lokalisere hullet, eller hullerne. Men det lykkedes aldrig. Har tætnet så mange huller at det til sidst ikke gav nogen mening af prøve yderligere. Så ny pool måtte der til og den står så fint i haven, fyldt med vand nu.
Og nåårh ja, John og jeg har også fået vores ens Campinghabitter hjem til når vi skal på Camping igen i vores sommerferie version 3.0. Det bliver SÅ grineren, er jeg sikker på. Ja, vi er skøre begge to … især med hinanden…
Utæt pool – Gode råd er dyre
Hvor irriterende er det lige, når man finder ud af der er utætheder i sin ny opsatte pool, som vi købte sidste år!? To huller fixet, men der er stadig hul eller huller. Vandet falder og falder.
Overvejer at gå over og hente en ny pool her, når vi har vi fra job.
De næste 4 uger er jeg hjemme, med skiftevis arbejde og ferie. I år var jeg mega uheldig at jeg ikke kunne få nogle sammenhængende ugers ferie. Det er jeg lidt træt af, hvis jeg skal være ærlig. Men det er ikke nemt med mit arbejde, min mands arbejde og jeg skal også have det til at passe med min eksmand. Og ungerne har kørt sommerferie i år. Kun 5 en halv uges ferie. Så det blev kun til 2 uger med dem i år. Hvor jeg så arbejder hjemme i deres sidste halve uge. Det er nu dejligt nok – så er vi lidt sammen alligevel. Dejligt med 4 uger hjemme, hvor man bare skal vælte ud af sengen og sætte sig ved sin PC. Det kan altså noget!
Så fik vi endelig poolen op
Så fik vi endelig vores pool op og fyldt dem. Indviet blev den også her sent aften. Det tog lidt tid at fylde den. Hele 7 timer 😱💦