Kom nu ud …

41+4 i dag – 9 dage over termin. Kom nu ud….

I dag var jeg ved min jordemoder og fik lavet hindeløsning. AV for en i h….. Det gjorde ondt. Mødte Pernille og Lars dernede, som også venter sig – tror de blev lidt forskrækket over at kunne høre mig ligge og skrige af smerte derinde. ha ha. Men hyggeligt at møde dem dernede. Bliver også spændende for dem med en lille ny. Chili går jo i klasse med Lars´s den store – så vi kommer til at følges af igen op igennem skolen. Så hyggeligt.
Allerede da jeg kørte fra Jordemoderen begyndte det at gøre ondt og jeg er ikke i tvivl om det har sat noget i gang. AV for pokker da også! Det er en helt anden smerte end den jeg havde sidst jeg troede det var i gang. Men, går det i stå igen, så har jeg en tid til i gangsættelse på fredag og får en baby med hjem der. Spændende, spændende. GLÆDER mig nu til at få ham ud. Er SÅ klar! Kom nu uudddd……

Ved børnelægen med Lotus

I dag har Lotus været ved endnu en undersøgelse ang. hendes tisseri. Det går heldigvis den rigtige vej. Lotus har for 4. gang i træk haft tørre bleer om natten. Ja, nu begynder jeg at tro på det. Vi fortsætter hendes piller indtil sommerferien, hvor vi igen skal ned til en samtale. Kan være dosis skal sættes op, men nu må vi se. Det går i hvert fald den rigtige vej.

Lotus og jeg besluttede os for at købe rundstykker og kage og så besøge AG og FP og lige ligge en plan for de næste par dage, nu hvor baby er på trapperne og jeg har fået tid til igangsættelse.

42. uge (41+0)

Ja, så ramte jeg også 42. uge (41+0). Puha – det er altså ikke for sjov. Var ved jordemoderen i dag. Der er desværre intet tegn på han vil ud lige nu. Det var lidt af en mavepuster – især når jeg kun har fået sammenlagt 4 timers søvn på to døgn pga. regelmæssige veer på 5 min imellem i næsten to dage i træk over flere perioder. De har så desværre ikke givet en dyt. Så næste gang der kommer en ve, så ignorerer jeg den og slår den ned med Panodil og “laver en Maude”(Går i seng)! Fik tjekket blodtryk og urin også – alt var tip-top. Baby har det også fint derinde. Denne jordemoder skød ham til 3700 gram. Det er vidst det rene gætværk! ha ha.
Nå men, nu er planen at onsdag får jeg første hindeløsning af min jordemoder, så endnu en om torsdagen, hvis der ikke er sket noget. Fredag prikker de vandet og lørdag får jeg piller jeg skal tage for at sætte veer i gang, HVIS der ikke sker mere. Så, han er ude inden næste uge – det er underligt at tænke på. Stædige lille baby. Han har det for godt i maven. he he.

Havde ellers en dejlig weekend. John byggede på livet løs herhjemme og jeg fik gjort hovedrent – igen! Pigerne og jeg fandt cyklerne frem og cyklede op og handle hos Købmanden. En 6 km lang cykeltur. Det var dejligt at komme ud, selvom det var lidt besværligt at få plads til maven, når jeg cyklede. Der skulle ikke meget overtalelse til for at få lov at få en is i solen hos Købmanden.


I går søndag tog pigerne og jeg ud for at handle ind og tog en tur på legepladsen i Hjallerup for lige at komme ud i det dejlige forårsvejr.

Syge børn, er man ikke herre over…

Ih, jeg skulle have været oppe hos min veninde i dag og besøge hende og hendes lille Frida. Desværre var Fridas storesøster blevet syg med opkast og feber – så vi måtte igen, igen udskyde vores kaffeaftale. Det bliver sikkert med en baby på armen næste gang. Hi hi. Ikke nemt med de unger. Sidst var det vores Lotus, der var syg. I stedet tog jeg en tur til Brønderslev og fik købt lidt ting til mig selv og bagefter tog jeg op til AG og FP. De gav rundstykker og jeg lånte betonhammeren med hjem til weekendens projekter. Vi er i fuld gang med at bygge til og rive ned. Det bliver så godt.
I dag skinner solen og der er 10 grader udenfor. Virkelig lækkert. Har været meget ude i dag og nydt solens stråler. Det gør en så glad, når solen skinner.