Helt i hundene…

I går mandag – stod den traditionen tro, på hundetræning med F-holdet. Altså det hold jeg selv går på med Keld. Næste mandag har vi sidste træning og så siger vi farvel og glædelig jul til hinanden og trænerne. Vi skal alle videre. Trænerne skal have nye hold og Keld og jeg rykker op i C-klassen. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Han har rykket sig meget den bette mand.

Jeg selv skal over og træne det ny e F-hold, hvilket jeg glæder mig utroligt meget til. Det
bliver spændende at lære fra sig med det man lige selv har været igennem selv med Keld. Og så er det jo mit gamle hvalpehold, hvor jeg har fundet nogle rigtig søde og sjove mennesker jeg bare klinger med. Det er skønt.

Der blev julet i det bette hjem…

Vores forlængede weekend blev brugt fuldt ud. Fredagen startede vi med at tage med begge piger i skole. Her startede vi med julesange i gymnastiksalen for alle dem i indskolingen. Altså 0., 1., 2. og 3. klasse. Børnene sang forskellige sange i deres “klasser”. Ork, så søde de alle var. Herefter gik vi i klasserne, hvor vi fik forskellige opgaver til juleudsmykningen. Det var bare så hyggeligt og Chili og jeg fik lavet en masse fint julepynt i 3. klasse. John og Lotus var i gang i 0. klasse. De fik også produceret en masse fine ting. John var i hvert fald kreativ, har jeg hørt.

Skolen sluttede kl. 11.30 og så tog vi hjem og fik lidt lækker frokost. Lotus blev hentet af reservebedsterne ved 16-tiden og Chili skulle til veninde-fødselsdag i Søparken kl. 17.00. Da Chili skulle hentes, kørte vi hende til Hou, hvor Lotus var sammen med reserverne i sommerhuset. De skulle nemlig på weekend dernede med dem og lave juledekorationer. Efter en hurtig bid mad og kaffe drønede John og jeg til Aalborg ved 22-tiden. Der var nemlig black Friday og en masse gode tilbud, vi ikke kunne sige nej til. Kl 01. vendte vi trætte hjemover og en del fattigere. Vi købte vores fælles julegave til hinanden. Nye gardiner og lameller til stuen. Nøj, det pyntede! Vi valgte at købe sorte gardiner denne gang. Vi har en plan med stuen og denne del var første etape af en lang renovering. Må sige det var en spøjs oplevelse at rende rundt i Bilka ved midnatstid – der var faktisk mange mennesker. Men en helt anden ro over folk. Faktisk var det ret hyggeligt.

Lørdag skulle vi ned til ungerne i sommerhuset. De havde nemlig brugt hele formiddagen sammen med reserverne på at samle ting fra skoven til dekorationer. Vi ankom til frokost og derefter gik vi i krig. Og sikke mange dekorationer vi fik produceret. Det var helt vildt.

En god og frisk gåtur på stranden blev det også til, selvom bedsterne og ungerne havde været ude og gå 3 km tidligere på dagen. Elsker de lange gåture nede i Hou. Selvom man kender ruten, så er der altid noget nyt at se.

Vores husnisse flyttede også ind her mens pigerne var væk. Det er lidt hyggeligt, selvom jeg ikke tror helt på, at de tror på det. Men de kan godt lide ideen om at der sker drillerier i huset og der kommer pakker i sokken hver advent.

Søndagen blev brugt på at pynte op til jul på Nørvang. Pigerne og jeg fik lavet adventskrans og lavet peberkagehus mens John hængte gardiner og lameller op i stuen. Peberkagehuset blev rigtig fint – selvom Lotus spiste skorstenen inden vi fik den “limet” på med glassur og bagsiden af huset ikke fik chokoladeknapper på taget som pynt – for dem havde Lotus også tyndet ud i. ha ha. Der blev også tid til æbleskiver inden vi skulle i kirke. Kirken holdte Adventsgudstjeneste i Hellevad Kirke, hvor spejderne skulle tænde juletræet udenfor efterfølgende. Det var bare super hyggeligt. Spejderne kom ind i kirken med små lys, de selv have lavet til spejder i forrige uge og stillede dem op som et lille juletræ ved alteret. Det var en kort gudstjeneste – men det var også godt, for de utålmodige små børn. Uden for blev der sunget og spillet julemusik og spejderne drønede rundt om træet og sang: “Nu er det jul igen, nu er det jul igen….”

Efter kirken kom vi hjem til andebryster med hele svineriet. Det var lækkert og det var en god afslutning på en i forvejen god weekend!

Klippeklistredag…

I morgen fredag har John og jeg taget fri. Der er klippeklistredag på Klokkerholm skole. Det bliver bare hyggeligt at skulle med ungerne i skole. De glæder sig lige så meget som vi gør. Det bliver også rart med en fridag.

Hvalpehold2 er ved at lakke mod enden. Vi har juleafslutning den 10 december med hvalpeprøve og det hele. Det bliver spændende at se om vi som trænere har kunne lære dem noget. I mandags var vi til trænermøde i DCH Dr.lund, hvor vi skulle planlægge næste års sæson. Ingen barsel til mig. Ikke som sådan. Jeg bliver træner 3 på et hold – så er jeg ikke så afhængig af at skulle komme hver gang. Jeg bliver en reserve. Det har jeg det helt fint med, da folk jo betaler for at gå på holdet og ikke vil være tjent med en træner der føder lige midt i det hele og ikke kommer pga. baby m.m. Troede ellers de helst så jeg holdte barsel – men vi blev enige om at jeg nok ikke kunne holde mig væk alligevel. Jeg er jo uddannet træner nu og i princippet skulle jeg have mit eget hold her efter jul, men det er omstændighederne jo ikke lige til – så vi fandt en god løsning for alle parter.

25-ugers undersøgelse…

I går var jeg ved lægen til 25-ugers undersøgelsen. Alt var som det skulle være. Hun skønnede Phoenix til at være godt over gennemsnittet. Så en stor dreng vi venter os… smiley Vi snakkede lidt om min begyndende bækkenløsning og råd hertil. Mange af dem siger sig selv – slap af Gitte – hop ikke rundt, sid ikke med benene over kors og hop ned af de høje støvler. Men, ja – lettere sagt end gjort. Tager det stille og roligt og lytter til min krop hvis den brokker sig. Har lige haft 3 dage på langs pga. en alt for aktiv weekend. Det giver bagslag.

Ikea, Hundejagt og julehygge…

Fredag efter arbejde tog vi i Ikea i Aalborg. Vi skulle ud og købe rammer til årets julegaver fra pigerne og lidt glas m.m. Vi lavede en tur ud af det og spiste aftensmad derude også. Det var bare så hyggeligt. Og selvfølgelig skulle vi have Ikeas berømte kødboller. Selv Lotus var ellevild! Chili nøjedes med en børneburger dog.
Det var faktisk hyggeligt at komme i Ikea igen. Det har ellers været længe siden, men nu havde de også fået ny udstilling m.m. og vi fik kigget på – og købt nyt julepynt, nu vi var derude.

Lørdag var Keld og jeg igen på farten. En hund Pernille og HC passede var rendt væk og havde været væk i to døgn. Jeg var også ude og lede torsdag aften og fredag eftermiddag – men uden held. HC fik så et tip lørdag formiddag at hunden var set bag markerne ved Hallund mod Ørum – så os ud og lede. HC gik fra Hallund og vi gik fra Ørum ud over markvejene, markerne og grusvejene – indtil vi mødtes uden at have set hunden. ØV! Vi valgte at bryde op og gå tilbage til hver vores biler! OG sørme så om ikke hunden stod 100 meter fra min bil og gloede på mig. Mig op i løb med Keld trækkende foran! Godt jeg havde ham med i min tilstand. Hunden løb (Som den havde gjort før – væk). Vi skyndte os at ringe til HC og fortalte ham hvor vi havde set hunden. Han ville komme med det samme med deres egen hund. Jeg fik dog opløbet hunden og smed mig ellers lige så lang som jeg var i græsset på marken og kaldte med den sødeste stemme jeg kunne finde: “Keeeeennnnnzoooooo”… Stille og roligt kom han hen i mod os og ville gerne hilse på Keld. Jeg snuppede ham i halsbåndet – HAPS! Så var han fanget. Jeg tjekkede lige halsbåndet og navneskiltet for en sikkerheds skyld. Jo, det var Kenzo – heldigt nok. ha ha.
Og så røg han ind på forsædet af bilen og døren blev lukket og låst! Ringede til HC at nu var hunden fanget og i sikkerhed. Han kom drønede i samme sekund og var meget glad! Jeg var mindst lige så glad. Kan selv huske hvordan det var, da Keld rendte væk. Helt høj af lykke kørte Keld og jeg hjem og tog et velfortjent hvil. Bækkenløsning og renden rundt i flere timer kunne nemt mærkes og gjorde ondt. Efter et par timer var jeg frisk igen og vi hyggede derhjemme med ungerne lørdag aften.

Søndag gik med at få de fleste havemøbler ind. Dog ikke bordene, der måtte jeg sige stop. Eller min krop måtte. Jeg kunne ikke løfte så tunge ting. Men stole, grill og pynt kom ind og pigerne var søde at hjælpe.

Julemanden ankom også til Nørvang igen i år. Dog var der lidt galt med hans Koordinater efter vi fjernede skorstenen sidste år. ha ha..

I dag siger den 25+0, altså vi er gået ind i uge 26 med lille Phoenix. Tjuhej, hvor det går! smiley