På shoppedag med Tina i Aalborg…

Tina kom hjem til mig i morges med hjemmebagte boller og vi snuppede lige lidt hurtig morgenmad og lidt kaffe og så drønede vi mod Aalborg. Vi gik gågaderne tynde og fandt da også nogle rigtig gode køb. Vi begge endte hjem med nogle rigtig fede støvler (som vi også kunne klemme os ned i med vores bredde lægge – som så ikke er så bredde mere) til bare 100 kr stykket!! Jeg fandt to trøjer til en samlet pris af 100 kr i Gina Tricot og så var vi lige et smut i en genbrug i Aalborg, hvor jeg fandt de fedeste cowboybukser til bare 35 kr!! John og hans kammerater skulle heller ikke snydes – de fik en “omgangsgris” til deres Pokeraftner fremover. Håber de bliver glade for grisen til deres fælles pulje.
Tina og jeg sluttede en vellykket shoppetur af med et hurtigt besøg på Natalies. Glæder mig til vi skal af sted en anden god gang.

AG og FP har været til bedsteforældredag i børnehaven med Chili. De fik lavet en masse fine påsketing. AG og FP hentede Lotus og Chili med hjem til os – det var virkelig noget Chili kunne bruge.

Det har været nogle lidt mærkelige dage. Har faktisk ikke set John de sidste par dage pga. arbejde og han er ved at tage lastbilkørekort. Er glad for vi har “Bedstefar og Oldemor” til at hjælpe os med vores overlap i hverdagen. Hvad skulle vi gøre uden dem i denne her situation?! Puha….

Og så har John været til gymnastikmøde her til aften efter kørsel. Jeg er så blevet valgt til træner af Tumlingeholdet igen til næste sæson. Det skal nok blive hyggeligt.

En tur i Bilka med mor…

Ungerne har haft fri i dag og vi har været i Bilka og bruge penge. Lotus fik nye sommersko og jeg fik lidt nyt tøj og sko også. Jeg tømte jo mit klædeskab i går og smed tøjet til genbrugen. Der er så meget tøj, der er blevet alt for stort, så ud med det og ind med noget nyt. Dejligt! Ungerne fik hver en Dora-dukke, der kan synge, danse osv til bare 100 kr pr. stk. Så det var jo ikke så galt at have dem med i byen. Jeg fik købt to kufferter til John og jeg – i skrig-orange! Jo jo, så bliver de da ikke væk for os. Og vi rundede som altid lige den “Gyldne Måge” på vej hjem. Mor her valgte selvfølgelig en kyllingesalat for at holde den slanke linje…