Snart weekend…

Den her uge er bare fløjet afsted ligesom sidste uge. Det er helt vildt! Men virkelig dejligt. I aften står den på max hygge; godt selskab, hjemmelavet pizza, rødvin og guf. Jaaahh… det bliver en dejlig fredag aften. Glæder mig!

I weekenden skal der laves en del praktiske ting. John vil ud og rydde op og sortere i udehuset og jeg skal have sorteret tøj og lagt en hel uges vasketøj sammen og på plads. Haven vil vi også gerne ud i en tur. I hvert fald ud og samle ting, fliser m.m. der bare ligger og flyder derude – Det skal væk. NU!

I morgen er der også Gymnastikopvisning i Klokkerholm-hallen og vi skal vist med. Om ikke andet tager jeg alene derned sammen med ungerne. Det var i hvert fald skægt at være med sidste år. Tror nu også John tager med – hvis jeg kender ham ret. hi hi. Det vil han heller ikke gå glip af.

Dytten skal over til Lasse i eftermiddag. Dejligt jeg fik den gjort lidt anstændig inden den skal derover. tsk tsk. Så er den også fin, når den er færdig med at blive lavet. Der er en del ting jeg har bestilt: Radioen skal sættes i, ny antenne og en del pærer skal skiftes, tandrem og olie skal skiftes, ny vandpumpe samt nyt oliefilter. Jo jo, den får hele turen! Bedre at være forberedt – end pludselig at få en uforudset regning.

Ugerne stod alt for tidligt op i dag. Halv seks vågnede Lotus og jeg prøvede virkelig at få hende til at trække den lidt længere. Men så kom John op med en flaske og så var det løb jo ligesom kørt! hehe. Nej det var fint han kom med en flaske til hende – men det gjorde så at vi nu er i ALT for god tid! Men pyt. Nu sidder vi og hygger ved morgenbordet med youhurt til hele banden og mor med sin pc. Ja, det er hygge smiley

Aktiv dag…

Sikke meget man kan nå på så få timer efter fyraften. Jeg har fået gjort bilen ren og fin (indvendigt) til den skal over til Lasse i morgen og ellers er alt blevet forberedt til imorgen. I morgen bliver en lidt hektisk dag. Lotus skal i legestue i Klokkerholm og skal derfor have barnevogn og alt sit grej med derned. Chili skal over til Karin og passes i Ravnstrup. Men er sikker på ungerne kommer til at hygge sig og jeg skal også nok nå det hele. Det er bare, at det er så kavt med alt det de skal have med sig. Ork!

Det var endnu en god dag på job. Fik lavet en masse til vores stand til ordkraft i næste uge og så har jeg fået kig på mit sommerkatalog samt en plakat til hele kommunens børnehaver. Meget spændende. Fik også tid til lidt hygge-snak midt i arbejdet. Skønt. Og efter nogle timer i morgen – så er det weekend! Juhuu!

Tiden løber fra mig…

Sikke som tiden løber – kan slet ikke følge med. Det er jo dejligt og har masser at lave på job. Og når man kommer hjem er der nok at se til med unger, hus og dyr. I aften glæder jeg mig især til det nye Ånde-program, der kommer i TV. Elsker jo sådan noget.

Igår skulle jeg have Julie med hjem fra Børnehaven. Det gik bare så godt. Julies forældre havde sat et autosæde nede i Børnehaven og så kørte det bare! De fik leget en god times tid inden Julies far kom og hentede hende igen. Fredag skal Chili passes hele dagen hos Julies mor, Karin. Der er noget pædagog-dag i børnehaven og hele børnehaven er lukket. Er glad for Karin har tilbudt at passe Chili. Men ellers havde jeg vist også en mulighed hos Mette – har jeg hørt en lille fugl synge om. Så det er bare dejligt, at have de muligheder – når man ikke lige selv har familie i nærheden, der kan passe ungerne. Super venner!

Nu vil jeg snart pakke sydfrugterne og vende næsen hjemad. Arbejdsopgaverne er lavet og jeg kan med god samvittighed tage hjem! Nice!