Startede weekenden ud med besøg af vores gode venner og naboer, Mette og Lasse samt deres skønne unger. Mette og jeg havde tidligere været i Brønderslev og bestemte os for at vi skulle have en Othellolagkage til desserten om aftenen. MUMS! Det var en rigtig hyggelig aften i deres selskab.
Lørdag blev børnene afleveret i Frederikshavn hos deres farmor og farfar, der skulle passe dem mens vi skulle i byen med vennerne. Vi fik en hurtig kop kaffe og en bid kage og så drønede vi ellers til Poulstrup – op til Karina og Michael. Birgitte, Peter, Hans, Pernille samt Mette og Lasse fulgte trop og mødtes med os deroppe. SÅ hyggeligt. Kl. 18:30 stod vi i Poulstrup Hallen – til Kandis! Jow jow! Du læste rigtigt – vi var til Kandisfest i hallen. Det var SÅ sjovt. Min far og Annegrete sad også ved vores bord sammen med en hel del andre bekendte. Det var virkelig en sjov aften og tro det eller lad være – John hyggede sig virkelig også og måtte æde sine ord igen. Det var jo faktisk ikke så galt at være til Kandis-fest alligevel?!? Vanen tro var Birgitte og jeg også oppe og fik autografer! Karina og jeg gik også amok i dekorationsglimmer! Sikke vi så ud! ha ha…
Vi blev og sov hos Karina og Michael. Mette og Lasse listede af sted tidlig søndag morgen, da de havde så meget de skulle nå i dag. John og jeg nød vi kunne sove længe og hyggede derefter med Karina og Michael som var så søde at give morgenmad. Glæder mig til vi skal ses med dem igen efter nytår! Vil gerne takke de andre dejlige mennesker for en hel og aldeles vellykket Kandisaften!
I dag søndag tog vi op til farmor og farfar efter ungerne. Jeg fik en times tid eller to deroppe på øjet og vi kørte så samlet af sted til Syvsten til fødselsdag hos Ann. Det var hyggeligt og vi fik dejlige æbleskiver og gløgg – det hjalp lidt på helbredet, kan jeg vist godt sige. Thi hi.. Ungerne havde også lavet romkugler hos farmor og farfar som de fik med hjem! De var bare rigtig gode og ungerne var virkelig stolte over dem.
Jeg fik også et sødt lille USB-juletræ af farmor – så sødt af hende og ungerne fik begge en chokoladekalender.
Vi vil også gerne takke Jørgen for at lufte hundene mens vi var af sted i weekenden. Jørgen var så sød at køre flere gange ud til os for at lufte. Vi skylder ham nogle gode flasker vin gør vi.