Tirsdag var min fridag. Eller helt fridag var det nu ikke. Men så godt som. Jeg nåede rigtig meget.
Dagen startede med jeg kørte til Hjallerup for at handle madplan. Jeg fik købt lidt ny hårfarve og gik straks amok, da jeg kom hjem…
Det blev først meget hvidt, gult og orange…
Så blev det farvet lidt mere rødt/brunt. Måske en tand for rødt efter min mening. Men.. men… kan altid farve det mørkere om et par uger…
I Rema1000 var der tilbud på garn. Købte 8 ruller garn ‘a 7 kr. stykket. BILLIGT, BILLIGT! Og sørme om de ikke også have hæklepinde. De kostede 30 kr. for sådan en pakke.
En tur i genbrugen blev det også til i dag. Fandt en fin cowboykjole til Chili og en stikket trøje til mig selv.
Chili var så stolt, da jeg hentede hende. Hun havde fået en invitation til 5-års fødselsdag hos sin veninde, Julie. Julie fylder år på fredag og har derfor invitereret Chili med hjem fra børnehave til fødselsdag og Disney Sjov fredag.
Vi skyndte os derfor ud og fik købt Julies fødselsdagsgave og fik også købt en ny kælk til Chili, som hun kan have med i børnehaven.
Ungerne kom til gymnastik. Desværre er John syg, så jeg måtte alene af sted. Men det gik nu også vældig fint. Fik da snakket og sladret lidt dernede.
John havde været så sød, at lave aftensmad til os, da vi kom hjem. Vi hyggede lige en times tid og så var det tid til jeg skulle af sted på job.
Jeg har fået hæklet lidt her til aften – og er så glad for mit nye projekt. Desværre ryger der en del garn til sådan et tørklæde – men så er det jo godt nøglerne ikke koster mere end 7 kr. stykket. Havde jo set på noget, der kostede 88 kr. stykket for den samme mængde. pyha da!