I går fødte Mette en lille velskabt dreng – dog godt nok 5 uger for tidligt. Men de har det begge godt.
Jeg er lige kommet hjem fra Hjørring sygehus, hvor de lige skal være nogle dage, for en sikkerhedsskyld. 
Vi gav dem en kurv med lidt forskelligt i. Lidt til babyen, lidt til mor-Mette og far-Lasse og selvfølgelig også lidt til de stolte søskende.
Det var dejligt at se dem alle tre. Mette, Lasse og bettefyren. Fik endda lov til at holde ham. Nåååeeh.. 
John var også helt vild og havde bedt mig om at sende et MMS billede lige så snart jeg så babyen og sende til det ham. Han var ked af han ikke kunne komme med. Men så snotforkølet som han er – vil vi ikke risikere noget. Han må pænt nøjes med de søde billeder og tage revanche, når de kommer hjem. Må da også indrømme jeg blev vildt skruk og var ved at tude over det lille mirakel. Men, sidder også nu og tvinger mig selv til at huske hvor slemt jeg har det når jeg er gravid og vi heller ikke har råd og plads. Sådan, nu er jeg ikke skruk mere! NEMT hva? 