Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Så er vi i gang!

Har haft den dejligste miniferie med familien derhjemme. Vi har fået lavet en hel masse og nydt det gode vejr. Vi føler os godt ladet op til en ny uge!
John fik lånt en minigraver – det var godt nok godt. Vi kunne godt se, at vi kom næsten ingen vegne med håndkraft – det var for stort et arbejde. 2 dage på minigraveren og så var gulvet oppe. Jeg fik styr på haven mens mændene knoklede i stalden. Min far har været her og hjælpe i to dage. Det er vi meget glade for. Phoenix elsker at køre på havetraktoren og så var det jo ingen sag at få slået græs. Han er næsten ikke til at jage af traktoren igen.

Lørdag aften var vi inviteret til Melodi granprix aften inde hos Bitten og Jørgen. De havde lavet en masse lækkert mad og drinks. Det var dejligt at se dem igen. Det er næsten et år siden vi sidst har rendt sammen, men så er det altid godt, at det ikke føles som så lang tid, når man så endelig er sammen igen. Søndag var der jo mors dag. Og sikke en dag. Nok en af mine ynglings dage.
. Fik lov at sove længe og så blev jeg overrasket med lækkert morgenbord og dejlige gaver fra mine unger. Fik en flot lyserød rose til haven, en solcelle-kat og en solcelle-sommerfugl til pynt i haven. Så fint.
Traditionen tro, var vi også på kirkegården i Brønderslev med en lille blomst til min mor. Det var jo mors dag. Var også lige ovre og “hilse” på min faster, der ikke ligger langt fra min mors gravsted.
Derefter gik turen til Rakkeby – op til min far og vi fik lov at prøve hans havetraktor. Phoenix var glad! AG og FP gav dejlig frokost inden turen gik til svigermor.
Her var hele familien samlet og vi sad ude på terrassen og nød en kold. Super dejlig dag.Phoenix fik også hilst på Farmens nye gæslinger. Ork gu, så søde de var. Fønne var stor fan af de små rap-rappere…

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget…

Ja, så kom der ryk i sagerne. Bankmanden ringede at han havde fået grøn lys af ejendomsmægleren (Som jeg også nævnte senere i tidligere indlæg). Det var SÅ fedt og det skulle da fejres med kolde bobler og kage på jobbet dagen efter!
Nu kommer stressen og afmagten. Men, heldigvis kan vi adskille tingene og først åbne op til stuehuset til allersidst – det hjælper lidt på Gittes “OCD” og stresset hoved. Amen det bliver så godt når det bliver færdigt. I dag skal vi ud og forhøre os ved diverse tømrehandlere om tilbud. Vi har skrevet alt ned, så må vi se, hvem der giver det bedste tilbud til en totalløsning. Synes det er nemmere, at holde tingene ét sted.
Lotus skal sove hjemme hos sin bedste veninde, Josefine, i aften – og hun glæder sig sindssygt meget (som hun selv siger).

I går fik jeg løbet næsten 7 km med Keld. Jeg var ellers ikke særligt motiveret til at løbe for der blæste voldsomt. Jeg tænkte jeg derfor tog bilen ind til byen og ville løbe rundt deroppe og håbe på lidt læ. Der var læ og jeg følte mig modig pludselig – og tog en længere tur ud af byen. Det gik bare så godt. Benene var stærke og humøret i top. Keld var dog noget træt, da vi kom hjem – men vi har bare så godt af det – begge to!

Ramt af uheld…

Kender I ikke det, at man føler man er ramt af uheld?! Sådan føler jeg det lige pt. Finn bliver syg og må blive aflivet, John kommer hjem med en kæmpe tandlægeregning og jeg kan mærke jeg har en tand, der skal ses på. Bare rigtig dårlig timing. I går da jeg skulle ud og løbe, ville jeg lige handle ind samtidigt og tog bilen til købmanden med Keld. Da jeg kører ud af indkørslen punkterer jeg! IGEN! Det er 3. gang i år! Hvad sker der lige for det?!? Godt nok over 2 biler, men alligevel. Nå, ind og skifte bil og af sted. Ejendomsmægler og banken har ikke givet lyd og føler mig ærligtalt ret ignoreret. Jeg snakkede med Ejendomsmægleren i mandags, og han havde sørme ikke haft tid til at sætte en pris og ringe til banken med prisen som skulle være inden 1. maj! FLOT. Jeg blev så gal, at jeg smækkede røret på. Mage til inkompetente ejendomsmægler skal man godt nok lede længe efter. Har man ikke tid, skal man ikke tage flere opgaver ind, end man kan magte! Håber virkelig vi får noget svar i dag og forhåbentligt positivt svar. Det synes jeg vi trænger til ovenpå alt det her.
Nå, men det hjælper jo ikke at dvæle i alt det negative. Det nytter ingenting. Kan da glæde mig over, at vi nok inden for et år skal have en lille ny hvalp, hvis alt går efter planen. Vi vil gerne have en Shih Tzu denne gang – så må vi se, hvornår det lige passer bedst ind, at få sådan en lille en. Jeg vil gerne have Phoenix er oppe og gå inden vi skal have en lille hvalp, der nok ikke er så renlig til at starte med. he he. Det bringer da smilet lidt frem at tænke på.

Update: Har fået svar fra banken. Nørvang er blevet vurderet og der er nu sat gang i tilbygningen! Hold nu op, hvor bliver det godt! Og har helt optur over den fine vurdering af huset. Vi har fået en her og nu salgspris på 1.5 og den kan sagtens være højere. Men realistisk så hedder lyn-salget den pris. Det kan vi godt lide. Det betyder det vi allerede har gjort, har været godt. Har fået lidt ro i maven nu!

R.I.P lille Finn

Torsdag havde vi besøg af ejendomsmægleren og derfor var hundene i hundegården, da jeg kom hjem fra job. Jeg kiggede hurtigt til dem og begge var der og stod og gøede og var glade for at se mig.
Da ejendomsmægleren kørte efter 15 min, gik jeg ud for at hente hundene ind. Keld kom med det samme, men Finn kom ikke. Underligt – for han plejer altid at komme, når de skal ind. Jeg vidste der var noget galt og løb udenfor til hundegården. Der stod Finn med fråden hængende ud og kastede op, løb rundt i en cirkel og dinglede rundt. Fik hurtigt råbt på John – “Finn har spist noget, han ikke kan tåle”… Vi fik ham ud – og ind. Ringede til dyrelægen og kom akut derud. Han havde tre muligheder: Forgiftning – måske havde Finn spist en tudse, et ellepsi anfald eller en hjerneblødning. Finn fik en masse mod forgiftning og noget smertestillende og vi fik at vide vi havde til kl 22., så skulle Finn gerne have det bedre, hvis det var forgiftning eller ellepsi.

Desværre endte det med vi måtte køre ud til dyrelægen lidt i 22 og få Finn aflivet. Han blødte ud af hans øjne til sidst og så vidste vi godt hvad klokken var slået. Hold nu op det var svært! Det er længe siden vi har grædt så meget. Det gik så hurtigt – og jeg fatter stadig ikke hvad der er sket! Finn har aldrig været syg i den tid vi har haft ham og han blev kun 6 år. Det er slet ikke til at bære.
Om fredagen fik vi begravet Finn hjemme ved siden af gamle Harley. Det var en smuk morgen og pigerne lavede fine sten til Finn og vi fik plantet blomster på hans gravsted.
Det var ikke lige den bededagsferie, vi havde drømt om. Vi skulle til fødselsdag hos vores nevø fredag eftermiddag men fik trukket os op til det og tog af sted – det fortrød vi så heller ikke. Det var godt at komme ud og væk fra det hele. Jeg havde også en aftale med mine kollegaer om aftenen i Sæby – vi skulle spise sammen og se hvad aftenen ellers ville bringe. Jeg endte i byen med Dorthea i Frederikshavn. Jeg var godt nok lidt i tvivl om jeg havde humør og lysten til at tage af sted ovenpå alt det med Finn – men er glad for jeg valgte at tage med. Vi havde en hyggelig og god aften. Og tankerne fik ro.

Resten af weekenden gik derhjemme med at dele hestehegnet op. Bimmer kan ikke tåle det nye forårsgræs, så vi vil være på forkant og udelukke ham fra den store fold. Vi fik også besøg af Johns Moster Lotte og Onkel Bent – det var bare så hyggeligt og vi sad ude i den varme sol. Chili fik også besøg af hendes veninde i weekenden og vi fik cyklet en 18-19 km i det dejlige vejr! Vi var også ude med telegrammer til Maja, Casper og Christian, der blev konfirmeret her i lørdags. Det blev også til nogle gode kilometer på gå-ben.

Nu går tankerne på om vi skal have en ny bette hund. Tror ikke det bliver en Fransk Bulldog igen – tror nærmere det bliver en Shit Zu eller noget lignende. En bette hyggehund. Men, nu må vi se. Vi skal forhåbentlig lige over byggeriet og Phoenix må også gerne være oppe fra gulvet, inden vi skal have en ny lille hvalp. Vi får svar fra ejendomsmægleren i dag.. Det er jeg godt nok MEGET spændt på!