Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Sygt barn og lånehund…

Phoenix har været syg her i ugen med feber og udslæt. Vi troede først det var skoldkopper men det er det ikke – de er i hvert fald ikke blevet til mere de røde knopper han fik og feberen er heldigvis også væk. Måske det har været den berygtede tre-dages-feber?

I går fik vi vores lånehund hjem. Fido skal være her minimum til lørdag og hvis alt går godt – får han lov at være her længere. Han er simpelthen så dejlig en bette hund. Amen gu! Han er så glad hele tiden og vil lege og hente bold. Vi er helt solgt! smiley Det er Andy og Lisas hanhund som vi skal passe. Daisy er i løbetid og Fido er helt kulleret og så er det bedre han er væk fra sine fristelser og kan slappe lidt af hjemme hos os sammen med Keld.

John tog ud til Lars og Pia i går aftes i Dorf sammen med Lotus. John havde nogle planer sammen med Lars, der lige skulle falde på plads. Pias Chilli var der og Lotus og hende legede som om de aldrig havde gjort andet. De faldt godt i hak med det samme. Fantastisk.

Chili, Phoenix og jeg fik også lavet nogle små klip til Høgsted som han måske kan bruge til en musik video til en VM sang. Så det var noget med rødt og hvidt tøj og Dannebrog. he he. Det var nu meget sjovt og er lidt spændt på om han kan bruge de små klip vi lavede til ham. Vi manglede jo desværre Lotus til at synge med, da hun var ude med sin far.

Pigefest og Chilis 11 års fødselsdag

Lørdag var der pigefest i Oasen. 25 friske damer var mødt op i festlig stemning. Og hold nu op en sjov dag og aften. Jeg cyklede ned til Lisa og Andy kl. 12, hvor vi fik en øl eller to inden vi gik over i Oasen. John og ungerne tog til Aalborg for at hygge og fordrive tiden mens mor var af sted. Vi fik dejlig mad fra Slagter Krabbe og to af pigerne havde lavet lækker kage til kaffen. Og så fik vi boller med pålæg til “skrub af mad”. Det var bare en god dag! Glæder mig allerede til næste år! Jeg sidder helt og griner højt, når jeg tænker tilbage på i lørdags. Amen altså – synes det er helt fantastisk at man kan samle så mange piger, bare fra Ørum og så hygge på tværs af alder m.m. Ved 23-tiden begyndte vi at bryde op og jeg ville også hjem så jeg kunne være frisk til Chilis fødselsdag dagen efter. Det var et godt træk! For var faktisk overraskende frisk da jeg vågnede kl. lidt over 6.

Søndag morgen blev Chili vækket med morgensang, morgenbord og gaver. Hun blev så glad for gaven fra os. Vi gav en sprit ny Huawei 9 lite, Lotus gav hende et cover og Phoenix gav hende panserglas.

Jeg fik lavet mine fødselsdagslagkager. Har rester med på job i dag – det falder nok i god jord, er jeg sikker på!Familien kom til kaffen og Chili havde en skøn dag. Dog var det ikke hele familien som kom, da der var lidt sygdom som man desværre ikke er herre over. Lidt små-fnidder i krogene og et par uheldige bemærkninger var da også at finde – men heldigvis var det ikke noget Chili opfangede – og noget vi andre ikke kunne se udover. Selvom det lige lagde en dæmper. Ærgerligt – når det ellers kunne have været en dejlig dag. Tror varmen er steget folk til hovedet. Forstår ikke man har brug for at påpege fejl og mangler hos folk man er på besøg hos!? Ja, jeg siger det bare! Og er en smule skuffet.

Chili ville gerne vi hentede Pizza fra Hjallerup og så satte vi Ferdinan på og hyggede resten af aftenen. En god fødselsdag. Og så kom der vand – masser af vand! Tiltrængt. Ja, hvem skulle tro man blev glad over regnvejr – men det gjorde vi.

John har endelig også fået inviteret gæster til sin 40 års fødselsdag. Det bliver rigtig godt og han glæder sig rigtig meget. Det gør jeg selvfølgelig også, hvis jeg ellers er inviteret. ha ha..

Fællesspisning i Ørum…

I går var der fællespisning i Ørum og vi var endelig med. Vi har været elendige til at huske at få os meldt til disse aftener. Det er jo så hyggeligt og tossegod mad de laver dernede – OG endnu bedre, så var vores nye venner også med. Så vi voksne hyggede os og ungerne hyggede sig med hinanden. Bliver helt glad over at tænke på, at man kan finde personer, man klinger så fantastisk med lige fra dag 1!

Fars dag og mors hestepiger…

Grundlovsdag er jo Fars Dag – og det var den i høj grad også her i huset. Pigerne havde sørget for at anskaffe sig en af deres fars yngslings-rom fra ROMeriet. Tak til Michael for hjælpen, som altid! Bedre service findes simpelthen ikke. Tjek hans hjemmeside ud her: romeriet.dk

Jeg stod tidligt op og forberedte Brunch til farmand og alle de unger vi havde i huset. Begge børn havde legekammerater hjemme til overnatning. Lotus og Benna sov i telt i haven og Bella og Chili sov i campingvognen. Ork, der var liv og glade dage på Nørvang! Det passede så fint, at Chili og Bella skulle til fødselsdag i Trøgdrup hos Anne kl. 10 og så havde vi jo fint plads i bilen til at drøne til Rakkeby, op til min far med en lille fars dags gave. Det passede med vi var tilbage til klokken 14 for at hente Chili hjem igen. Benjamins forældre kom senere og havde en kold og en sludder for en sladder med. Det er virkelig bare så hyggeligt. Da de var kørt, pakkede vi vores ting og kørte op til Johns forældre. Vi grillede og havde en dejlig aften i Elling.

I går aftes var en stor aften! En længe ventet drøm gik i opfyldelse. Det var at jeg kunne ride på Jens og pigerne selv kunne ride på Bimmer, uden min hjælp – overhovedet! Er SÅ stolt af dem. De er så selvkørende og jeg er virkelig helt overflødig nu! Det gik så godt! Og der gik ikke længe før Chili ville på Bimmer og så måtte jeg ofre mig og lade Lotus ride på Jens. https://youtube.com/watch?v=GuL1SFMt2Os%3Fecver%3D2Ham styrrede hun som om hun aldrig havde gjort andet! MOR er STOLT!

Hjallerup Marked, Barnedåb og bare ren hygge…

Torsdag aften blev lidt impulsiv. Var ellers menigen jeg ikke gad på markedet – men da jeg hørte hvem, der kom og spillede derinde, så måtte jeg derind. Heldigvis var Lisa klar og vi havde nogle hyggelige timer derinde. Mødte Helle og banden derinde, som var frivillige i baren i Stalden. Rigtig hyggeligt! I teltet spillede bl.a. Bro, Kato, Dj Alligator og Italiobrothers. Så fedt. Dog knap så fedt man skulle tidligt hjem og i seng og tidligt op på job dagen efter. hæ hæ. Jeg var dog chauffør – så jeg fik kun en enkelt øl i løbet af aftenen – så det var ikke så hårdt for mig.
Lotus og jeg har lagt i telt i weekenden. Det skulle jeg lige tankes op til – Man sover altså bedre på et par glas rødvin. Sådan et liggeunderlag er ikke ligefrem komfort.
Lørdag kom ungernes venner forbi med deres forældre. Vi var også færdige med dagens projekter og skulle bare gøre klar til at tage til Ravnshøj. Var inviteret på aftensmad hos min svigerinde, Maiken.

Søndag stod den på barnedåb af lille Signe Marie i Hellevad Kirke. Smuk barnedåb og flot pyntet fest og lækker mad. Alt spillede bare! Solen skinnede og der var sådan en god og hyggelig stemning. Virkelig en dejlig dag ud over det sædvanelige. Festen blev afholdt i Multihuset i Hallund. Fint lille sted og med en rigtig god legeplads til ungerne. Pigerne var så fine i deres nye kjoler. Vi kørte blomster-tema i familien. he he.