Juleferien er lige om hjørnet. De andre der hjemme er gået på juleferie – så mangler vi bare mig. Nissenhuen er blevet skruet på og hyggen er der blevet skruet op for. Vi skal lige have holdt vores “julefrokost” på jobbet over middag og så er det hjem til familien derhjemme og nyde ferien! Ser virkelig frem til ferie og bare hygge. Dagen i dag bliver stille og rolig. Det er ikke som det plejer. Vi skal jo passe på os selv og hinanden i disse tider. Men god mad skal vi da have, inden vi alle kører hjem til hver vores familier.
Det var en lang dag i går med status på job. Kan godt mærke jeg ikke er vant til at stå op en hel dag. Godt jeg valgte de praktiske sko – ellers var jeg nok helt færdig i dag.
Ungerne kom hjem til mig lidt efter jeg var kommet hjem. Dejligt at se dem. Ældste barnet og jeg tog på julegave tugt og fik byttet julegaver mellem hende og hendes veninder og vi var lige vej af naboen med lidt æg. Selvom vi har så få høns, så kan vi ikke nå at spise så mange æg, når ungerne ikke er hjemme.
Det var underligt at aflevere mindstemanden i børnehaven i dag. Tænker ikke de bliver mere end en håndfuld i alt. En smule dårlig samvittighed over at aflevere ham, men jeg har et job, der skal passes – så der er ikke andre muligheder. Men mon ikke de kommer til at råhygge sig dernede og bare være i fokus hos pædagogerne.
Vores sociale boble er ikke så stor, men dejligt vi har nogle få nære venner i denne tid, så det kunne lykkedes at holde en lille julefrokost uden børn. Det er også dem vi hopper ind i det nye år med. Er så taknemmelig over at have dem i mit liv. Har kendt dem siden børnehavealderen og de har hængt i lige siden. Fantastisk aften i går og god mad og en masse grin og snak. Det var så årets sidste og eneste julefrokost. Men en vi vil huske.
År 2020 har været et mærkeligt år. Men på mange andre måder også et godt år. Man sætter ligesom mere pris på tingene nu og glæder sig endnu mere over de små ting. Som nu, hvor jeg sidder og skriver dette indlæg. Med tårerne løbende nede af kinderne. Er ikke ked af det. Rørt og glad. Naboerne (som også er reservebedster for ungerne) har lige været ved med en stor julekurv og et sødt julekort til os her på Nørvang 🎀❤️
Er simpelthen så rørt at i ikke fatter det. Så dejligt at se dem, men ikke kunne give dem det største kram, var svært. Det dur jo ikke i disse tider, selvfølgelig. Men nøj, hvor var jeg glad for at se dem. Lå og sov på sofaen. Gemalen sover stadig sødt ovenpå. Det blev lidt sent i går, så vi har taget en dag på langs herhjemme. Ungerne kommer først hjem i morgen aften. Vi har status på jobbet og jeg aner ikke hvornår jeg har fri, så ungernes far beholder dem en dag ekstra og spiser dem af i morgen aften. Så kan de komme hjem til os der i stedet. Ork de er savnet ❤️ Men ved de hygger sig og juler en hel masse. Heldigvis er de store gode til at sende snaps og beskeder, så de ikke føles så langt væk.
I går var vi ovre med en lille julegave og et ønske om en rigtig glædelig jul til ungernes reservebedster og vores naboer. Tror og håber de blev glade for den <3
Hvis man ligger mærke til det, så er der 3 kugler på gaven… haha…
Fik endelig farvet hår i går aftes. Har trukket den lidt længere denne gang – så det var skønt endelig at få lidt kulør på tilværelsen igen. Har ellers holdt den kørende med rod-farve – det fungerer rigtig fint, når man ikke lige vil farve håret hele tiden. Så er jeg klar til julen med mit fine, nye røde julehår.
I går blev vi forkælet på job med æbleskiver. Vi var alle lidt spændte på det nye pressemøde der ville komme i går aftes. Hvad ville der komme til at ske – men alligevel så blev der julehygget.
Aftenen i går var som den plejede. Vi fik lidt wrap rullet ind til hestene og lavet aftensmad og set julekalender med ældste barnet. Vi så med på pressemødet kl. 18.00. Ældste barnet tager hjem til sin far og sine søskende i dag og bliver der henover weekenden. Så der bliver lidt stille i det lille hjem. Men vi skal nu nok få tiden til at gå. Vi har vores projekt gildesal og værksted, som venter.
