Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Røntgenundersøgelse af lungerne

Så går det stærkt. Skal allerede i røntgen i denne uge for at få tjekket mine lunger. Har været hos Hals-, Næse- og Øre-lægen i Brønderslev, hvor de var nede og kigge igennem næsen og hals. Ikke just en rar oplevelse for mig – men det gik. Men nu går turen videre til sygehuset. Dejligt at det bliver kigget på. Jeg lyder som en der har røget i flere år og sover elendigt om natten pga. hoste som har stået på siden start februar.

I går fik vi besøg af Mads, der kom hjem for at spise. Vi prøvede at lave en ny ret. Hakkebøffer i pikantsovs. Det var som sådan okay, men tænker med lidt justeringer i vores smag, bliver det et hit næste gang.

Her til aften har ungerne og jeg været ude sammen hos hestene og gav dem en ordentlig nussetur. Hyggeligt, når vi har sådanne nogle stunder sammen. Fønne fik også en lille tur på Bimmer. Det var især noget han kunne bruge ❤️

De første gåseæg og drengeaften vol 1

En af vores gæs har endelig bygget rede og lagt sig på 6 fine æg. Det bliver spændende om der kommer små gæslinger ud af det 🍀

Fredag kom René sent hjem fra job, så vores planer gik lidt i vasken.

Jeg fik ordnet dyr og så udnyttede jeg tiden til en lang gåtur med vufferne i eftermiddags solen og sluttede af med en velfortjent kold i solen og René gjorde mig selskab, da han kom hjem med aftensmad fra Grillen 😋

Drengeaften vol 1
Lørdag gik vi en rigtig god og lang tur med hundene. Og René fik ordnet lidt praktisk på gården. Lørdag aften stod den på hygge og god mad, for mit vedkommende, hos en kollega i Brønderslev. Virkelig hyggelig aften og dejligt at komme lidt ud og så ovenikøbet hos én i samme boble.

Søndagen blev brugt på test og handle madplan til den kommende uge. Og så kom mine savnede unger endelig hjem ❤️

Weekend lige om hjørnet

Så blev det fredag – ugen er fløjet af sted. Og nu er der snart weekend. Har lidt aftaler i weekenden og så er vi også børnefri. Tænker vi skal ud og lave lidt udenfor på gården. Kunne godt tænke mig at få harvet ridebanen og klargjort køkkenhaven og ellers få ryddet lidt op i bedene. Det lugter af forår, bogstaveligt talt. Bønderne kører gylle ud i vildskab – men det er jo en del af charmen, når man bor på landet. Så kan man lugte at foråret er på vej, når gyllen kommer på markerne.