Røntgenundersøgelse af lungerne

Så går det stærkt. Skal allerede i røntgen i denne uge for at få tjekket mine lunger. Har været hos Hals-, Næse- og Øre-lægen i Brønderslev, hvor de var nede og kigge igennem næsen og hals. Ikke just en rar oplevelse for mig – men det gik. Men nu går turen videre til sygehuset. Dejligt at det bliver kigget på. Jeg lyder som en der har røget i flere år og sover elendigt om natten pga. hoste som har stået på siden start februar.

I går fik vi besøg af Mads, der kom hjem for at spise. Vi prøvede at lave en ny ret. Hakkebøffer i pikantsovs. Det var som sådan okay, men tænker med lidt justeringer i vores smag, bliver det et hit næste gang.

Her til aften har ungerne og jeg været ude sammen hos hestene og gav dem en ordentlig nussetur. Hyggeligt, når vi har sådanne nogle stunder sammen. Fønne fik også en lille tur på Bimmer. Det var især noget han kunne bruge ❤️

Er kommet i reparationsalderen

Ja, nærmer mig jo de 40 her lige om lidt og må da også sige, at jeg er nærmer mig reparationsalderen. Sådan føles det med alle de lægebesøg jeg går igennem lige i øjeblikket. Der skal findes ud af hvorfor jeg går og hoster sådan. Har jo hverken astma eller været ryger. Men dejligt at der bliver kigget på det nu, selvom undersøgelsen med et kamera ned igennem næsen i går ikke var særlig rart. Hader sådan noget. Og er virkelig så dårlig til det. Eller bliver dårlig af det. Men det gik fint nok i går. Besvimede da ikke, som jeg havde frygtet.

Min nye jakke er også kommet hjem. Købte en ny overgangsjakke (Vero moda dame jakke VMHAYLE – Cafe A Laut) hos Klædeskabet.dk. En webshop jeg er blevet ret så glad for og deres priser! Valgte farven Rosa, da den vil passe perfekt til min nye DAY taske.

Nu er der så begyndt at fryse og sne igen – så måske jeg lige venter med at bruge jakken til foråret rigtig springer ud. Den er lige kold nok endnu at have på.

Ældstebarnet har også fået lavet hendes invitationer til konfirmationen og de ligger klar til at komme ud til hendes gæster. Regner med de fleste bliver levereret i weekenden og de få der skal sendes, bliver sendt i næste uge. Er simpelthen så stolt af hende. Hun har selv lavet design og opsætning. Jeg har kun hjulpet med at printe ud og så har hun selv skrevet hvem de er til. Det er så flot. I skal nok få lov til at se dem senere, men først skal gæsterne lige have dem at se først.

I omdrejninger igen

Så er vi alle i gang igen. Det var en drøj omgang for alle mand. Men heldigvis ingen Corona – kun almindelig influenza og en dum hoste, der sidder der endnu. Bare utroligt så besværligt det er at komme til lægen og blive lyttet på. Et er at man skal have en helt frisk negativ Corona test og få en akuttid. Man må heller ikke komme ind i klinikken fordi man har symptomer på covid-19! Så skal stå udenfor i kulden og vente på der kommer en ud til en i et koldt og vådt telt. Men blev da undersøgt i hoved og r… OG måtte gerne komme på job igen, trods jeg stadig hoster som en gal. Det er dejligt!

Ramt af sygdom

3 ud af 5 i husstanden ligger syg. Vi er rendt ind i omgangssyge, tør dum hoste og hovedpine. Coronatest er blevet taget og venter på svar. Just in case. Men træls er det. Og så midt i ferien. Så dagen i dag er gået foran Tvet, hvor vi har set gamle danske film og hygget så godt vi kunne og der er blevet sovet en del. Tænker vi snart og forhåbentlig er på toppen igen.

Vi har her til aften fået spillet “Ping-Hvin”. Sjovt, simpelt spil for alle aldre. En form for Klodsmajor. Og så har der været MGP i fjernsynet som vi fik hygget til. Så helt elendigt har det ikke været.