I går tog min veninde (Lisa) mig under armen og så travede vi en god times tid rundt i Klokkerholm. Nøj, det var dejligt at komme lidt ud og bare grine og snakke. Vejret var helt perfekt. Dejligt lunt. Det var også dejligt at se hende igen. Der er sket så meget der har gjort vi ikke har fået set hinanden. Men det må vi få lavet om på nu.
I aften tænker jeg, at jeg vil lokke dem derhjemme med ud på en god travetur i det gode vejr. Eller også skal hesten have en tur – nu må vi se hvad det bliver til.
Sikke meget dejligt sol man har fået i kinderne efter et par dage ude i haven i solen. Vi har godt nok nået meget her i weekenden. Næsten hele to-do-listen er blevet streget ud.
Ungerne blev hentet tidligt i går af deres far – De skulle til fødselsdag hos deres fætter så de smuttede ved middagstid. Teenageren kom dog hjem igen og spiste til aften – men de havde haft en dejlig dag til fødselsdag alle mand. Dejligt.
Jeg fik renset fyr – møgbeskidt arbejde. Manden fik skiftet vinterdæk til sommerdæk på begge biler. Vi fik jævnet huller i græsplænen, sået nyt græs og vandet haven.
Var også ovre hos naboen og hente nogle ting vi havde fået lov at få. Og så fik ungerne jo nye Walkie Talkies som de har leget med og haft utrolig sjov med. Og selvfølgelig har mindstemanden været med ude og køre ture på den nye havetraktor. Den dreng har godt nok meget benzin i blodet. hehe.
Og så fik jeg bestilt en rugemaskine i går, der gerne skulle komme her snart. Mit sidste nye projekt. Vil til at ruge lidt gæslinger ud. Det bliver altså spændende.
Synes godt vi har været godt rundt omkring hele ejendommen i dag. Der blev gravet ud til skraldespandene og jorden blev brugt til at fylde huller ved hønsegården. To fluer med ét smæk. Mindstemanden hjalp med projektet.
Mens manden var i Harald Nyborg efter ting og sager, blandt andet nye Wakie Talkier til ungerne, så fik jeg spændt den grønne for “ploven”. Mindstemanden og jeg fik så harvet ridebanen.
Der er blevet kørt kilometerlange ture på den nye havetraktor. Mindstemanden elsker den og kan slet ikke få nok.
En ridetur på de firbenede blev det også til for ungerne og jeg.
Og aftenen blev brugt med leg med de nye Walkies og aftensmad på grillen 😋
Ungerne og jeg tog til Aalborg da jeg kom hjem fra job og så skulle der købes ny garderobe til mellemstebarnet og lidt til mindstemanden. Teenageren og jeg tager en tur alene en anden dag, hvor hun får lov og der er mere tid. Hun er faktisk også mere til at finde tøjet på nettet. Der var også sindssygt mange mennesker og det skulle faktisk bare hurtigst muligt overstås. I shoppen var der ikke nogle mennesker og vi købte faktisk det meste i H&M. Begge unger var godt tilfredse med deres køb.
Da vi kom hjem var havetraktoren klar til at blive prøvet. Fønne var helt vild. Han er svær at køre med, for han vil trykke og rykke i alting og drejer selv på rettet 😂 Han er vel bare en rigtig dreng!? 😉👍
Aftensmaden blev den hurtige, men absolut lækre måde, nemlig pizza fra Alanya med hjem. Og så blev der rigtig feedagshyget.
Hold nu op det var fedt at komme hjem i dag fra job. Vores nye havetraktor var kommet hjem. Kan næsten ikke vente med at komme ud og slå græs! De to andre vi har kan ikke klippe græs mere, men de bliver i stedet brugt som minitraktorer og leg for ungerne. Det kan altså også noget! Plæneklipperræs – det er sjovt! Valget faldt på en ny Stiga Tornado. Må sige vi er blevet opgraderet lidt her. Der er kop- og mobilholder på den. Jow jow… Synes dog det var lidt sjovt, at postnord kom med den – men superhurtig levering!