Allround day

Synes godt vi har været godt rundt omkring hele ejendommen i dag. Der blev gravet ud til skraldespandene og jorden blev brugt til at fylde huller ved hønsegården. To fluer med ét smæk. Mindstemanden hjalp med projektet.

Mens manden var i Harald Nyborg efter ting og sager, blandt andet nye Wakie Talkier til ungerne, så fik jeg spændt den grønne for “ploven”. Mindstemanden og jeg fik så harvet ridebanen.

Der er blevet kørt kilometerlange ture på den nye havetraktor. Mindstemanden elsker den og kan slet ikke få nok.

En ridetur på de firbenede blev det også til for ungerne og jeg.

Og aftenen blev brugt med leg med de nye Walkies og aftensmad på grillen 😋

Sikke en mavepuster

Ja, sikke en mavepuster vi alle fik i fredags da vi gik på weekend. Pressemødet kl. 14, hvor der kom nye restriktioner. Suk. Så planer blev lavet om og vi gik i sving derhjemme i stedet.

Den tid på året. Hæk-klipning.

Jeg fik ordnet hækken uden at cutte snitterne og ledningen. René gik i krig med projekt udmugning og hold nu kæft, hvor er han sej. Han har ordnet boksene ene mand og har samtidigt anlagt/startet på vores nye køkkenhave til næste år.

Lotus har haft legeaftaler og der har været fuld gang over feltet.

Chili og jeg startede dagen i dag ud med at tage til gudstjeneste i Ørum kirke. Så har hun gennemført 2 ud af 12 omgange i kirken inden konfirmationen.

Der er blevet bagt og lavet lækkerier. Ungerne lokkede mig til at lave pandekager.

Og Chili tryllede og lavede pizzasnegle og pølsehorn til madpakkerne. Virkelig lækkert.

Og så har vi kun en killing tilbage til salg. Arne blev hentet af sin nye søde familie i dag. Rikke bliver forhåbentlig hentet i morgen. Så har vi ikke flere småmissere tilbage i denne omgang.