Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Sultne killinger

Er glad for jeg valgte at tage dobbelt op på mælk med på job i dag. Sikke en appetit de små holder sig.

Men de trives og vokser som de skal. Kommer af med det de skal og får al den kærlighed de skal have. Godt nok er det hårdt arbejde, at flaske killinger op, men når man ser dem og hører dem spinde – så smelter man totalt og glemmer al den tid man bruger på dem.

Hesteskoen

Tussemor og jeg besluttede os, lidt impulsivt, at vi ville ud og dyppes. Vi pakkede hurtigt vores grej og hoppede i badedragterne og morgenkåberne. Og så var vi på vej mod Hesteskoen i Aalborg.

Der var 15 graders varme og dejligt i solen og vandet var slet ikke koldt på samme måde som da vi badede i vinters. Det gav nok også lidt sig selv, da der var is på vandet dengang. Men friskt nok, men gav ikke helt samme sus. Men vi hyggede os.

Med manden på sygehuset

I dag kom dagen, som manden min længe havde frygtet. Nemlig hans undersøgelse. Gastropi. Ikke just det sjoveste, at få et rør ned igennem halsen. Håber det kommer til at gå hurtigt og nemt for ham 🍀

Ligenu sidder jeg i bilen sammen med killingerne. De har lige fået mad mens vi venter på far. Det kræver alligevel lidt at have tre så små killinger. Men ikke mere end lidt god planlægning.

Køletaske med køleelement er, 2 fæedigblandede flasker og en skål til kogende vand, som vi har i en termokedel. Ja, det er næsten som at have flaskebørn igen 😂

Med plejemor på job

I dag kom killingerne med mig på job. Dæleme heldigt jeg må få lov til det. Og det er egentlig gået ganske fint. De har spist mere, end jeg lige havde regnet med – men så skal jeg bare have en ekstra flaske med i overmorgen. Har fri i morgen.

Min bil blev afleveret på værkstedet i Frederikshavn i morges og var hurtigt klar til afhentning. Dog måtte jeg vente til jeg fik fri med at hente den. Godt ungernes far kunne stå standby og hente Phoenix. Så går det hele op i en højere enhed.