Hverdagens Eventyr:

Personlig Blog om Alt og Intet – Tanker, Oplevelser og Livets Små Øjeblikke

Projekt udrugning 2 – 6. dagen – IN-7DDI

I dag blev det lysedagen i min andet projekt udrugning. Det betyder jeg skal lyse æggene og det har jeg gjort. Nu er jeg nede på 3 æg – men de er til gengæld befrugtede. Der var en “edderkop” og “spindelsevæv” i ægget helt tydeligt!
Jeg har også forsøgt mig på en anden måde denne gang – med at ligge æggene ned i stedet for at de stod op. Ved ikke om det gør en forskel. Men når jeg kigger på andre udrugningsmaskiner, så ligger æggene ned og bliver rullet rundt/vendt.

“M” står for morgen. “A” står for aften. På den måde kan jeg bedre huske at få alle æg vendt korrekt. Og så står der data på for da jeg puttede æggene i maskinen: “21/5” + et klokkeslet på dagen – i det her tilfælde “17.00”. Ja, det ser lidt spøjst ud – men der er en mening med galskaben – tænker jeg. haha.

Disse æg var ikke befrugtede

For en sikkerhedsskyld slog jeg de frasorterede æg ud for at tjekke om jeg havde taget fejl. Det havde jeg ikke. De var slet ikke befrugtede. Det er så vildt, at jeg kan lyse igennem det grønne æg. Men det er også meget lysegrønt i forhold til de æg jeg havde taget fra sidste gang.

Endelig igang med jagttegnet

Så kom jeg endelig rigtigt i gang med jagttegnet. Pga Corona var mit hold blevet udskudt 2 gange. I går var jeg første gang afsted – til infomøde og holddeling. Jeg mødte et par kendte ansigter og endda en fra Ørum. Så hyggeligt.Glæder mig vildt til rigtigt at komme i gang fra i næste uge af. Og heldigvis duede vi bøger, til trods for en af dem var fra sidste år. Jeg var jo så ivrig at jeg købte bøgerne lige så snart jeg havde meldt mig til jagttegnet. Men det blev så udskudt gang på gang. Øv. Men godt det hele kan lade sig gøre nu alligevel.

Der gik helt ged i den

Ja, som i kan se, gik der helt ged i den her i weekenden. Ej – ikke helt, men det kunne godt se sådan ud. Vejret var ikke det bedste og det var faktisk første 2. pinsedag vi rigtigt havde tid og overskud til at komme ud og få lavet lidt udendørs. Lotus havde besøg af sin veninde og de fik leget godt med alle dyrene og vi voksne fik lavet lidt ude i haven.

Jeg fik slået græs og manden gik i køkkenhaven. Den er blevet rigtig fin, vores nye køkkenhave. Synes det er helt fantastisk at han gider. Jeg kan godt lide tanken om en køkkenhave – men er nok ikke helt selv så god til at passe den. Så elsker han gider!!

Og så lige et billede af killingernes far, Steen. Han er virkelig en hygge-kat, så det vil noget. haha..

40 års fødselsdag hos Peter

I dag var vi med til at overraske en god ven sammen med hans familie og venner. Vi mødtes alle i Hjørring i Grønnegården og så kom (den næsten uanende) fødselar og så os alle sammen. Håber han har haft en lige så god dag som os andre. Ungerne har virkelig hygget sig med alle de andre børn, der var med. Dejlig, dejlig dag. Killingerne var med og var et hit ved alle ungerne. De var søde til at hjælpe med at fodre og lege med dem.