Ungerne og jeg holdte fri i dag – dagplejeren var stadig syg og jeg havde bestilt tid til frisøren til de unge damer. John havde så også aftalt at jeg skulle ud og hente foder klokken 9 – så der var ikke noget med at sove længe. Op og i gang. 200 kg foder blev skovlet og læsset på vores traileren. Jo jo, mor her kan sagtens!
Inden frisørbesøget tog vi i genbrugen og fandt lidt “guld”. Fandt et sødt sæt tøj til Chili og en masse fint nattøj til begge unger + en ny cykelhjelm til Chili – igen igen igen. Finn kan bare ikke holde sig fra dem – så nu er de LÅST inde i et skab!
Ungerne var dygtige hos frisøren og blev rigtig fine. De er så søde hos Femina i Hjallerup. De er virkelig dygtige til at klippe ungerne og er bare så gode til ungerne. Ungerne glæder sig hver gang til at komme derned.
Michala og jeg mødtes i Storcentret, hvor vi fik luret januars-tilbud ud. Der var en masse ting og sager på tilbud og fik da også købt lidt med hjem. jeg købte en lækker trøje, gardiner til soveværelset og to par bukser. Vi spiste på Natalie – hvilket var min første gange, og bestemt heller ikke sidste gang. Jeg er næsten lige kommet ind af døren proppet med godt humør og masser at vise og fortælle John. Dejlig dag! Jeg var også ude med mit digital kamera – det stod jo af her for nogle dage siden. Det vil ikke fokusere?! Øv, og det er kun en måned gammel. De vil gerne give mig et nyt, men så skal jeg komme med ledningen og tilbehøret til den. Det havde jeg jo så ikke med, desværre. Så jeg må lige finde en dag, hvor jeg kan komme derud igen.
Nu sidder jeg så her – foran computeren og med et dejligt (velfortjent) glas rødvin i hånden. Livet er herligt! I morgen står den på søsters fødselsdag. Vi glæder os!!