Bangsbo Fortet og Pikkerbakken

Efter endnu en coronatest tog vi rundt med lidt indbydelser til Chilis konfirmation og endte i Frederikshavn og tog et smut op til Bangsbo Fortet. Mindstemanden ville så gerne se kanonerne og bunkerne.

Vejret var virkelig fint og solen varmede så dejligt.

Vi så også Lappedykkeren, et “skib” som også har været med i Flådens Friske Fyre (Gammel dansk film). Den film måtte vi selvfølgelig hjem og se sammen alle mand.

En tur til Pikkerbakken blev det også til, hvor vi nød udsigten ud over Frederikshavn.

Som sagt blev eftermiddagen brugt på gammel dansk film og hygge. Maden er dejlig nem i dag. Den står på rester fra fødselsdagen i går 😋😋😋 Mørbradgryde med ris. Mums. Og så er der blevet bagt et læs boller til ugen. Lækkert.

Min egen alene-i-vildmarken tur

Så er den også vinget af. En ting jeg altid har ønsket at prøve, at tage alene afsted i shelter og sove. Godt nok kun en enkelt nat. Men skal jo starte et sted. Gad godt at tage en tur alene en gang hvor jeg selv skal lave bivuak og bål i skoven. Men det må komme senere. Nu starter vi lige i det små. Valgte shelterne ved Lunken. Her er brænde og toilet og vand. Natten gik godt, frøs lidt i kun en sovepose. Men så var det godt, at jeg havde taget en mere med. Det kunne holde mig varm.

Bilen pakket og på vej hjemad

Lørdag aften her står på Melodi grand Prix. Hepper på sang nr. 1 🤩

Venindetur i Asaa Havn

Min veninde Heidi havde spurgt om vi ikke skulle tage en tøsetur til Asaa, hvor hun så også kunne prøve det der vinterbadning. Hun var mega sej og ‘hoppede’ bare ud i det. Tænker vi nok skal derned igen, snart, sammen.

Vi skålede i ingefærshots efter dyppet 😋

René og jeg var også på vores ugentlige tur til testcentret og fik det hurtigt overstået. Vi rundede Frederikshavn, hvor jeg havde købt en “ny” badedragt til mit vinterbad projekt og derefter tog vi turen til Sæby. Vi skulle lige tjekke ‘Nellemanns Have’ ud og deres shelter og bålhytte. Det var lidt for “by-agtigt” og for “pyntet”. Fint nok til madpakker udflugt, men ikke et sted vi ville overnatte.

Vi blev dog enige om at vi hellere ville gå en tur ved Proffesserens Plantage og smuttede en tur ned til vandet. Det var meget mere os. Det shelter, og pladsen deroppe er simpelthen fantastisk. Jeg har sovet der for nogle år siden sammen med pigerne og deres far, og vi har også været på en date deroppe, manden og jeg. Så er godt kendt deroppe.

Der var så smukt ved vandet. Kunne gå dernede i flere timer og bare kigge på isflagerne og bølgerne.

Vi scorede også lige to Cars racerbaner gratis. En lille og en stor. Og vores håb var at koble dem sammen til Fønne. Manden er derfor gået i krig med at samle projektet.

Badetur i slushice

Fantastisk vejr i dag. Lige til en tur i vandet. Lokkede manden og Lotus med. Fantastisk. Er helt høj over min 2. tur i dag. Glæder mig allerede til næste. Man bliver altså bidt af det.

Efter det kolde sus fik vi lidt varmt og drikke og fik fået en tur langs stranden i Asaa. Hvor var det smukt den måde vandet var frosset på og der lå store isflager langs stranden.

Ugens coronatest blev også veloverstået. Så er det bare at vente på svar, inden arbejde på mandag. Det synes jeg næsten, man skylder sine kollegaer og dem man ses med, lige at få testet en gang om ugen.

Aftenen står på god mad, vin og snold. Og en gammel Lille Per Film. Den med Onkel Sofus. Det er simpelthen en god lørdag aften i mit hoved ❤️