Kategori: Mindstemanden

Ja, jeg er her stadigvæk – med en baby i maven. Baby har det vidst for godt i mors mave.
Jeg var til jordemoder i går. Phoenix blev skønnet noget mindre denne gang – som om han er gået lidt i stå i hans vækst – men ikke noget at være bekymret over. Han bliver bare en rigtig “lille”bror, som jordemoderen sagde. 3500 gram skønnede de ham til. Jeg var så privilegeret at begge mine jordemodere?!? (jordmødre?) var med til tjekket i går. Der er ikke så travlt i området med fødsler lige nu og de “venter kun på mig” – som de sagde. ha ha. Jeg har fået dato for igangsættelse til næste onsdag. Så er der lagt en plan for hvordan vi får ham Phoenix-drengen ud inden lørdag i næste uge. Så der er en ende på det hele nu.

– det tager 5 min at stige ud af bilen!

– det tager mindst samme tid, at stige op fra sengen!

– bare det at klippe negle på tæerne kræver en større planlægning…

– man tager sig selv i at ligge søvnløs om natten så længe, at sulten melder sig, og at man efterfølgende finder sig selv i sofaen med en skål havregryn med mælk i det stille mørke, mens resten af familien sover trygt.

– man ligger søvnløs om natten, og alt er tjekket på mobilen i form af mails, nyheder, facebook og instagram, men hvor man stadig ikke kan sove og derefter begynder forfra i nyhedsstrømmen med ønsket om bare lidt nyt.

– man midt i det største grineflip bliver nødt til at forlade lokalet, fordi man overmandes af plukkeveer, tissetræng, halsbrand og kramper.

Traditionen tro, så ramte jeg igen, igen terminsdagen Er nu i uge 41 (40+0). Baby er “færdigbagt”. Nu kommer de sidste laaaaaaange 10-12 dage, inden han kigger ud, der føles som hele graviditeten tilsammen. ha ha. Ej, jeg har virkelig prøvet at nyde denne graviditet – og jeg synes den er fløjet af sted. Det synes jeg virkelig. Til trods for graviditetsgener, så er det forløbet ganske ok og ved I hvad? Jeg gjorde det gerne igen. Men nu må det være nok. 3 børn er mere end rigeligt – hvis I spørger min mand. ha ha.

Jeg kan godt mærke utålmodigheden er ved at ramme mig. Prøver at bilde mig selv ind at jeg skal NYDE de sidste 14 dage – og se det som ekstra ferie og han ikke kigger ud her de første par dage. Men hvert lille tegn bliver alligevel analyseret – var det en ve? Var det vandet, der gik? Hvad var det? Gjorde den ve ondt? Der bliver målt og talt og skrevet ned hele tiden. Det er faktisk til at blive lidt kuk-kuk af. Men, på den anden side så er det bare så spændende og jeg ved jo han nok skal komme her inden for de næste 14 dage.

GLÆDER mig til at se det lille væsen vi har skabt og hvem han mon ligner og hvordan han er. Glæder mig til at lære ham at kende. Folk omkring os er også ved at være godt utålmodige og glæder sig mindst lige så meget som os. Det er lidt sødt og sjovt.

Vægten siger i dag +21 kilo i kampvægt. Det er ikke baby det hele. Han kan måske tage æren af de 4kg+ og så er der lidt vand og moderkage m.m. Resten må skyldes de tosse-gode fastelavnsboller jeg har levet af den sidste tid. haha. Pyt, siger jeg. Jeg skal nok få smidt de kilo igen. Jeg kender formlen til vægttabet – og jeg glæder mig til at komme ud og løbe igen og være aktiv.

Sådan føles det lige pt. Jeg føler mig som EN stor mave. Ork gu, en basse vi venter os!! 21 kg har jeg taget på. Spørg lige om det er deprimerende?!? Ja, det er det – heldigvis er meget af det væske kan jeg mærke, men stadigvæk. Jeg GLÆDER mig til at komme ud og bevæge mig igen. Har så ondt over hele kroppen. 4 dage til termin! Men hvem tæller!?! Og jeg ved jo, at jeg går over – selvom noget siger mig, at den 7. kigger han ud. Ved ikke hvorfor – det siger min mavefornemmelse mig… Bliver spændende at se, om det holder stik.

Lå med noget, der lignede omgangssyge fra søndag til mandag – hvor jeg kastede op hele natten og op af formiddagen. Rigtig trælst for jeg havde ellers i planerne at besøge mine kolleager – men det blev der ikke noget af. Jeg har ikke lavet så meget de her dage. Har været helt splittet af og bare prøvet at slappe af så godt som jeg nu kunne. Det er ikke så nemt med den kampvægt og et skrog, der er ved at sige fra. Humøret er også påvirket af det hele er en lille smule træls. Meget normalt siger Jordemoderen. Det er meget normalt her hen på sidstningen. Ja, tak… puha…

Så ramte jeg 40. uge i graviditeten. Jeg er 39+0 i dag. Terminen nærmer sig, som er på mandag. MEN, jeg ved nu ikke rigtig om der er optræk til noget. Lå og kastede op i nat og har mega kvalme i dag. Det er som om symptomerne fra begyndelsen af graviditeten er kommet retur – eller også er der optakt til noget?! Det kan også være ganske almindelig omgangssyge. Der er noget ski-værk i omløb i byen og flere ligger med diare og opkast – sååå…. Jeg må væbne mig med tålmodighed og se tiden an. Er ved at være lidt træt og synes det er ved at være tungt og hårdt. Kan ikke ret meget mere, uden jeg er helt splittet ad – så det hele foregår i langsomt tempo og med en masse pauser. Bliver godt at få sin krop igen og komme ud og trave med barnevognen!