Arbejde…

To hårde nattevagter er snart overstået og jeg kan se frem til en forlænget weekend igen! November er vist det man kalder min (næsten) arbejdsfri måned. December bliver hård og med vagter ind i julen også. Jeg glæder mig til at få fri i morgen tidlig og komme hjem og putsove. Er godt nok kvæstet. MEN, op det skal jeg igen – skal jo ned og træne tumlingerne.

Jeg har ikke fået udrettet det vilde i dag. Stod alt for tidligt op – kunne bare ikke sove. Jeg fik styr på vasketøj, hus og stald. Morten kom med Chili hjem fra børnehaven og de legede indtil aftensmaden, hvor Lasse kom og hentede ham hjem igen. John havde overarbejde – rigtig trælst, når jeg nu skulle af sted på job igen og vi kun havde 40 min sammen til lige at snakke sammen, inden det var afgang for mig. Suk. Vi snakkede dog i telefonen mens jeg kørte på job – det var rart lige at få vendt nogle ting med ham.

Frank er en værre bisse. Han bryder ud konstant. Jeg gik ellers i gang med hammer og lange søm – men han brød ud igen nogle timer senere. Har sat John på projekt-hold-Frank-inde og er spændt på at se om han er i boksen, når jeg kommer hjem i morgen tidlig og skal lukke hestene ud.

Leave a Reply

Skriv et svar