Skulle jo til samtale i dag hos telenor i Aalborg, men da jeg fik Lotus op i morges, kunne jeg se, at den var helt gal. Hun var dækket med rødt udslæt over hele kroppen. Hun havde en smule feber, så hun måtte jo blive hjemme. Har en mistanke om det er noget Nældefeber – for det er allerede næsten væk igen?
Fik fat i min redningskvinde – BIRTHE og hun kom og se efter Lotus mens jeg var til samtale. Virkelig sødt af hende og er hende evigt taknemmelig. Lotus var også sød ved Birthe og sov under hele pasningen. Hun vågnede da jeg kørte ind i indkørslen næsten. he he. Og jeg havde puttet hende inden Birthe kom. God eftermiddagslur den lille frøken tog sig der.
Nå men, samtalen gik jo godt – tror jeg da! Det varede næsten en time og jeg må indrømme jeg var godt bombet da jeg kom ud igen. Der var en masse spørgsmål om hvad man ville gøre i den og den situation med en kunde osv.
Har fået aftalt med min søster Anette, at vi mødes på Jerslev Kro i morgen eftermiddag og vi skal også spise sammen. Det bliver så hyggeligt og jeg glæder mig til at se hende igen.
Henning fik vi også lige hurtigt trænet. Tog gange af og på med hovedtøjet. Vupti, det var ingen sag.
John er lige drønet over til Birthe og Svend Åge for at hjælpe dem med noget teknisk. Jo jo.. Tror det dækker over en bette bajer eller to. hehe.. Hvis jeg altså kender dem ret. Misundelig?? Mig? JA DA! Må sidde herhjemme og “nøjes” med mit Desperate Housewives og mit te. Overlever vist liiiige…. thi hi.